Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Nyt Sportens Hus og Atletikstadion

Genanvendelse og sportslige fællesskaber

Beliggenhed
Aarhus, Danmark
Bygherre
Aarhus Kommune
Status
Under udvikling
Arkitekt
AART
Landskabsarkitekt
AART
Totalentreprenør
Raundahl & Moesby
Entreprenør
MJ Eriksen
Ingeniør
NIRAS
Konsulent
Keingart
AART Sportenshus 14

Aarhus’ nye atletikstadion og Sportens Hus skal ligge i relation til byens kommende stadion og idrætsparken i Kongelunden, og bliver et projekt der særligt fokuserer på genanvendelse, sportslige fællesskaber og sammenhænge på tværs af hele idrætsparken.

I 2026 kan topatleter, sportsudøvere, sportsklubmedlemmer og tilskuere i Aarhus se frem til at indtage byens nye atletikstadion og Sportens Hus, som skal bygges sammen med den eksisterende arena i Kongelunden ved siden af byens kommende stadion, og som bliver et nyt samlingspunkt for sportsudøvere i Aarhus på alle niveauer.

Sportens Hus og det nye atletikstadion skal bl.a. rumme en sportshal, akademiboliger, træningsfaciliteter både inde og ude, klublokaler, klinikfaciliteter, kontorarealer til administration, en café, en udendørs aktivitetsgade samt en ny VIP-lounge for sponsorer med udsigt til både sportshallen og arenaen.

Fokus på genanvendelse giver god mening i et totaløkonomisk perspektiv. Vi reducerer ressourceforbruget og CO2-udledningen fra projektet, vi sparer noget på økonomien og samtidig viderefører vi også historiske elementer fra den eksisterende idrætspark i nye rammer.
Anders Strange, CCO og partner i AART

Det gode sportsfællesskab
Sportens Hus og det nye atletikstadion vil tilbyde sportsudøvere i Aarhus topmoderne faciliteter til sportsudøvelse og talentudvikling.

”Ambitionen med projektet har været at skabe et levende, åbent og yderst funktionelt miljø, som inspirerer til sport, bevægelse og samling omkring sporten for både udøvere og tilskuere. Projektet tilgodeser behovene for de enkelte brugergrupper, og understøtter samtidig fællesskaber og synergier mellem forskellige niveauer og sportsgrene."
- Anders Strange, CCO og partner i AART

Helt konkret betyder det, at man har arbejdet med at skabe et en lang række fællesfaciliteter og mødesteder både inde og ude samt både fysiske og visuelle forbindelser til resten af idrætsparken. Eksempelvis er et af projektets hovedambitioner at gøre eliteidrætten mere synlig for omverdenen – at gøre Sportens Hus åbent og inviterende mod det udendørs offentlige rum, hvor mange mennesker færdes og motionerer dagligt. På den måde skal Sportens Hus og det nye atletikstadion bidrage aktivt til det liv, der fremtidigt vil kunne opleves i Aarhus Idrætspark.

Det er planen, at Sportens Hus og det nye atletikstadion skal stå klar til brug i august 2026. Projektet er en del af den samlede udviklingsplan for Kongelunden i Aarhus, som også rummer bl.a. byens nye fodboldstadion.