Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Hal III, Køge Idrætspark

Topmoderne sportshal og foreningsbyggeri markerer nye tider for Køges Idrætsanlæg

Beliggenhed
Køge, Danmark
Bygherre
Køge Kommune
Størrelse
4.500 kvm
År
2021
Status
Realiseret
Entreprenør og totalrådgiver
Dansk Halbyggeri
Arkitekt
AART
Ingeniør
Rambøll
Fotograf
Niels Nygaard
AART Webcase Køge Multihal 03

Opførelsen af Hal III markerer startskuddet for realiseringen af Køge Idrætspark som et samlet og attraktivt anlæg for sport og kultur i Køge og omegn. Med sine moderne og fleksible faciliteter er hallen således en gevinst for alle byens borgere, der elsker idræt og andre kulturelle aktiviteter. Samtidig er den tilstødende, nyopførte bygning blevet et samlet hjemsted for et hav af lokalområdets mange foreninger.

Et trækplaster for sport og kultur

Med ønsket om at afvikle og trække mere idræt og flere turneringer og kulturelle begivenheder til Køge er idrætsparkens nyopførte hal opført med plads til 1.100 tilskuere på både faste og mobile tribuner. Herudover indeholder bygningen spillercafé og erhvervsområde.

Byder velkommen og skaber forbindelse

En smuk glasfacade byder med sit store indgangsparti indenfor i den nyopførte halbygning, der afslutter rækken af Køgehaller. Hallen fungerer som områdets officielle indgang, mens den nyetablerede forplads er bindeled mellem idrætsparkens haller og stadionfaciliteter.

I tilknytning til hallen er der opført en ny foreningsbygning, der udover foreningslokaler rummer omklædningsfaciliteter, fitness, vaskeri, personalerum og kontor.

AART Webcase Køge Multihal 07
For både os og bygherre har det været vigtigt at skabe en ny idrætshal, der med attraktive og topmoderne faciliteter kan supplere områdets eksisterende haller og give oplevelsesmæssig gevinst. Samtidig har det været essentielt, at hallen er et sted, hvor alle — store som små — føler sig velkommen.
Jakob Andersen / Partner og regionsdirektør i AART

Vil du vide mere?

Jakob Andersen
Partner / Regionsdirektør
Frederikssund, København, Roskilde
jan@aart.dk
+ 45 41 37 94 76