
Viktoriaskolen
Moderne, pædagogiske rammer for et aktivt læringsmiljø

Med udgangspunkt i Skaras stolte tradition som skoleby er Viktoriaskolen designet som et aktivt læringsmiljø med fokus på fællesskab, hvor skolens arkitektur og den omkransende park er integreret som læringsredskaber, der stimulerer elevernes lyst til at lære og møde hinanden på kryds og tværs.
Et åbent og inkluderende læringsmiljø
Som et symbol på fremtidens aktive læringsmiljø skaber Viktoriaskolen moderne, pædagogiske rammer, hvor elever og lærere mødes og inspireres til at interagere med hinanden og skolen på nye måder. I hjertet af skolen ligger atriummet. Her skabes der visuel kontakt på tværs af etager og klassetrin og knytter således skolens mange funktioner, lærere og elever i en fællesskabende enhed. Den imødekommende og transparente karakter kommer også til udtryk i det ydre, hvor skolen strækker sig ud mod det grønne parklandskab og skaber en tæt kontakt mellem inde og ude.



Aktive og stimulerende omgivelser
En multifunktionel idrætshal er integreret som en naturlig del af skolens hverdag. Idrætshallen, der også er designet til at danne ramme om koncerter, teaterstykker og lignende er således placeret i åben forbindelse med skolens centrale fællestorv. Gennem skala, materialer og, ikke mindst, sin åbne arkitektur udstråler skolen en lethed og dynamik, som giver eleverne og lærerne et særligt tilhørsforhold til stedet og dets kvaliteter. Derudover fungerer de store, bredde trapper som sociale møbler, der både kan indbyde til uformelle møder i pauserne, men også til undervisningsbrug.









Vil du vide mere?
