DTU Bygning 208
Fremtidens læringsmiljø skabt med fokus på bevaring og genbrug
Med moderniseringen og totalrenoveringen af specialbygning 208 på DTU har studerende og undervisere i kemi og life-science fået et nyt læringsmiljø med topmoderne undervisnings- og studiefaciliteter, der skriver sig ind i DTU’s målsætning om at være et eliteuniversitet i verdensklasse.
DTU Bygning 208 blev opført i 1967 med traditionelle auditorier og laboratoriefaciliter og er en af de syv oprindelige funktionalistiske specialbygninger på Lyngby Campus skabt af arkitekterne Eva og Nils Koppel. På trods af, at bygningen i sin tid blev skabt ud fra de højeste standarder indenfor arkitektur og læring, var det nødvendigt med en omfattende ombygning og modernisering.
Med respekt for den oprindelige og høje arkitektoniske kvalitet er Bygning 208 derfor blevet transformeret og forsynet med moderne undervisningslokaler, supportlaboratorium samt mere plads til ophold.
Bygningen er blevet beriget med fleksible rum, der udover at være forsynet med tidssvarende, tekniske installationer, alle har fået bedre dagslysforhold og akustik samt nye visuelle forbindelser på tværs af bygningen.
Resultatet løfter DTU’s ambition om at sætte standarden for fremtidens læringsmiljø med respekt for kulturarven og fokus på bevaring og genbrug.
Bygning 208 på Lyngby Campus er det seneste eksempel på vores arbejde med at udvikle fremtidens læringsmiljø – noget der kræver en høj standard i fysiske faciliteter og teknisk udstyr, som understøtter varierede undervisnings- og arbejdsformer, og som samtidig giver plads til, at de studerende kan udfolde faglige og sociale fællesskaber.Marianne Thorsbøll / Bygherre og projektleder, DTU Campus Service
Et læringshus i verdensklasse
Da den overordnede vision bag transformationen af Bygning 208 var at skabe et topmoderne læringsmiljø, der kunne sætte standarden både nu og i fremtiden, har et af ombygningens primære fokusområder været at skabe de bedste rammer for variation i undervisningsformer. Derfor er Bygning 208 nu indrettet med plads til både klassisk undervisning, gruppearbejde og mere uformelle studieaktiviteter.
De mere traditionelle auditorier, holdlokaler og laboratorier er blevet suppleret af både ALC-lokaler (Active Learning Classrooms), Makerspaces og såkaldte Brainstorms- og Touchdown-områder, hvor de studerende mere uformelt kan arbejde sammen og inspirere hinanden. Herudover er hidtil uudnyttede arealer som gangzoner og foyer blevet vitaliseret og indrettet som fællesområder med plads til ophold og sociale aktiviteter.
Rammen om et levende studiemiljø
Fordi muligheden for kulturelle og sociale aktiviteter er altafgørende for udviklingen af et levende studiemiljø, er der med transformationen af Bygning 208 skabt bedre plads til og mulighed for, at de studerende kan møde hinanden på tværs af studieretninger og udfolde sociale fællesskaber.
Med fokus på at skabe et inkluderende sted, hvor både studerende og undervisere føler sig velkommen, er hele bygningens underetage blevet inddraget til et fællesområde opdelt i forskellige zoner med bl.a. fredagsbar, loungeområde og dansegulv, mens de studerende på førstesalen kan mødes og fordybe sig i både formelle og uformelle læringsmiljøer.
Lader dagslyset strømme ind
Helt essentielt for oplevelsen af det transformerede studiemiljø er dagslyset, der nu strømmer ind gennem hele bygningen.
For at åbne den tidligere noget mørke bygning op, er vinduespartierne flere steder blevet udvidet, mens der andre steder er blevet tilføjet ovenlysvinduer. Herudover er opholdsarealerne strategisk blevet flyttet fra at have ligget langt inde i bygningen til nu at befinde sig langs facadens mange vinduespartier.
Ved også indadtil at åbne bygningen op, er der skabt et mere livligt og forbundet miljø, hvor de studerende og ansatte kan orientere sig på tværs af lokaler og etager samt være i kontakt med landskabet udenfor.
En god bygning er blevet bedre. Projektet har lykkes med, på en respektfuld måde, at implementere nye undervisningsområder i den eksisterende bygning. Renoveringen har ikke blot fokuseret på de æstetiske kvaliteter, men har også forbedret komforten og funktionaliteten i bygningens indre. De tidligere forældede systemer er blevet udskiftet med moderne teknologi, der ikke kun opfylder dagens standarder, men også skaber en mere behagelig og brugervenlig oplevelse.Uddrag fra den afsluttende DGNB Diamant-vurdering - Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Bevaring og genbrug af materialer
Med ønsket om at bevare specialbygningens arkitektoniske helhedsudtryk samt at mindske CO2-aftrykket mest muligt, har der været et stort fokus på at bevare og videreføre bygningens gamle inventar og materialer i det nye læringsmiljø.
Særligt er robuste materialer som beton, tegl, skifer og trælofter blevet bevaret, genbrugt eller videreført andre steder i bygningen, mens for eksempel det klassiske auditorieinventar er blevet sat i stand og genetableret i de ellers moderniserede lokaler.
I arbejdet med Bygning 208 har vi identificeret de af bygningens arkitektoniske kvaliteter, det særligt gav mening at trække frem og forstærke. De synlige materialer og betonkonstruktioner og rytmen, der er i huset med modulfaste søjler, vinduer og ovenlys giver den moderniserede bygning en helt særlig karakter og identitet.Lotte Foght-Sørensen / Arkitekt og projekteringsleder i AART
Integreret samarbejde og brugerinddragelse
For at sikre både kvalitet, bygbarhed og en optimeret byggeproces er transformationen af Bygning 208 realiseret efter DTU’s model for integreret samarbejde, hvor baren i forhold til bæredygtighed og fremtidssikring var sat ekstra højt.
Med ønsket om at skabe de bedste forudsætninger for et både æstetisk, økonomisk og miljømæssigt mere bæredygtigt resultat, blev der tidligt i projektet indledt en længere proces, hvor repræsentanter fra fem af DTU’s institutter, udvalgte studerende, DTU Dancing, Learning Lab og DTU Science Show blev inddraget.