Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Hedda Anderssongymnasiet

Sveriges største gymnasium

Beliggenhed
Lund, Sverige
Bygherre
Lund Kommune
Størrelse
25.000 kvm
Status
Under udvikling
Konkurrence
Vinderforslag i projektkonkurrence i 2018
Arkitekt
AART
Wingårdhs
Landskabsarkitekt
Bogl
Ingeniør
Sweco
WSP
Hedda Anderssongymnasiet Atrium AART

Hedda Anderssongymnasiet føjer et nyt kapitel til Lunds lange historie som uddannelsesby. Det bliver et af Sverige største gymnasier og sætter fokus på at bevæge eleverne og berige den omgivende by.

Åbner sig mod byen

Lunds grønne omgivelser er brugt aktivt og integreret i gymnasiet i form af en central park med inspirerende uderum for studier, frokost og uformelle ophold – et stort, sydvendt uderum, der åbner gymnasiet mod byen og på den måde bliver til glæde, ikke alene for de flere end 2.000 elever, men byen i et bredere perspektiv.

Hedda Anderssongymnasiet Park AART
Det er et smukt og gennemarbejdet forslag med rumlige kvaliteter indefra og ud. Her kan moderne pædagogik drives i et åbent, levende og imødekommende miljø.
Uddrag fra dommerbetænkningen
Hedda Anderssongymnasiet Foyer AART
Hedda Anderssongymnasiet Birdview AART

Går i dialog med omgivelserne

Udadtil er gymnasiet bearbejdet, så det afspejler Lunds lange tradition med universitets- og uddannelsesbygninger i teglsten. Et varmt og holdbart materiale, hvis røde nuancer går i dialog med bygningerne i nærområdet. I sit materialevalg viderefører gymnasiet på den måde byens karakter ud fra tanken om at skabe et smukt samspil og meningsfuldt møde mellem nyt og eksisterende.

Forskyder sig på grunden

Gymnasiet kommer til at bestå af fire forskudte bygninger, der forbindes af atrier i højden og flettes yderligere sammen af fællesområder i stueetagen. Her findes reception, café, bibliotek, administration, spisestue og aula, og det hele bliver samlet langs et åbent gadeforløb – gymnasiets hjerte. På den måde skabes en række klart definerede miljøer med hver sin identitet, samtidig med at fællesskabet bliver betonet som et gennemgående element i gymnasiets liv og hverdag.

Hedda Anderssongymnasiet Situation plan 1 400 Low AART

Vil du vide mere?

Anders Tyrrestrup
Stiftende partner / CINO / Arkitekt MAA
Aarhus, Stockholm
aty@aart.dk
+45 25 32 32 78