Stavanger Universitetssygehus
Vokser frem som en helende haveby
Nordic
Aas-Jakobsen
Stavanger Universitetssygehus indfrier visionen om at give rum for ny forskning, nye behandlingsformer og den demografiske udvikling i regionen. En vision, der bliver realiseret i naturskønne omgivelser syd for Stavanger, hvor universitetssygehuset vokser frem som en rekreativ haveby – og et af Norges største sygehuse med 7.300 ansatte.
Landskabelige sammenhænge
Universitetssygehuset lægger sig i direkte forlængelse af Universitetet i Stavanger, samtidig med at det indskriver sig i et kulturlandskab med klare, landskabelige kvaliteter. Det binder på den måde universitetsområdet sammen med det omkringliggende landskab, hvor det åbner for udsigten mod Hafrsfjord. Læg dertil en gennemgående akse af offentlig transport, og universitetssygehuset toner frem som en ny perle på snoren af videnstunge institutioner til gavn for både regionens borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Bygningsstruktur
Gennem nøje studier af omgivelserne er universitetssygehuset disponeret som en haveby opdelt i rektangulære bygninger, hvor naturen flyder frit ind imellem. Bygningerne fordeler sig omkring den offentlige transportakse ud fra tanken om at skabe en logisk bygningsstruktur med en myriade af gader og torve. Øst for transportaksen ligger behandlings- og forskningsfunktionerne, mens sengestuerne ligger på den vestlige side med udsigt over landskabet.
Mødet mellem byen og naturen
Mødet mellem byen og naturen er et gennemgående element i universitetssygehuset. Det urbane og rekreative smelter sammen i universitetssygehuset og giver oplevelsen af en haveby med masser af lys og luft. Tryghed og sanselig stimuli er tænkt ind i universitetssygehuset fra helhed til detalje – det kommer til udtryk i alt lige fra materialevalget til lommerne mellem bygningerne, der trækker landskabet dybt ind i universitetssygehuset.