
Kungälv Sygehus
Et effektivt sygehus med menneskeligt nærvær for øje
Västra Götalandsregionen
Sweco

Visionen med udvidelsen og ombygningen af Kungälv Sygehus er at skabe et effektivt sygehus med menneskeligt nærvær for øje. Ensengsstuer med udsigt til grønne omgivelser er derfor gennemgående for det nye og opdaterede sygehus, der med en ny forbindelsesbygning også er skabt til at styrke personalets arbejdsflow.
Styrker sygehusets identitet
Udviklingen af fremtidens Kungälv Sygehus omfatter to nye sengebygninger, en ny forbindelsesbygning, en ny hovedindgang samt ombygning af eksisterende bygninger. Det hele med sigte på at fremtidssikre sygehuset, så det styrker patienternes helbredelse og personalets arbejdsflow. Et sigte, som er omsat til et behandlingsmiljø, hvor udsigt og varme materialer understøtter helbredelsen, mens kort afstand mellem funktioner og specialer understøtter arbejdsflowet.

Sengestuebygningernes varierende højde og længde skaber et overbevisende samspil med det eksisterende sygehus. Det er arkitektur, der signalerer omsorg.Uddrag fra dommerbetænkning / Västra Götalandsregionen
Tilbyder forskellige grader af samvær
Samspillet mellem privathed og socialt samvær er vægtet højt, hvorfor udvidelsen og ombygningen af sygehuset tilbyder patienter, pårørende og personale forskellige grader af socialt samvær – fra enkeltsengestuer og afskærmede nicher til åbne gangforløb og fælles spisestuer. Dertil kommer, at de indre gårdrum og omgivende, grønne uderum giver mulighed for at nyde den friske luft, mens den nye foyer giver mulighed for at arrangere udstillinger og andre begivenheder.





Vil du vide mere?
