Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Voksenpsykiatri OUH

Et innovativt og trygt behandlingsmiljø

Beliggenhed
Odense, Danmark
Størrelse
20.000 kvm
Bygherre
Region Syddanmark
Totalentreprenør
A. Enggaard
Status
Under udvikling
Arkitekt
AART
Konkurrence
Vinderforslag i OPP-konkurrence udbudt af Region Syddanmark
Ingeniør
Niras
Landskabskonsulent
Sundhedslandskab
Café og Reception

Visionen med Voksenpsykiatrien i det nye Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er at skabe et nytænkende og helende behandlingsmiljø, som kobler funktionalitet og effektivitet med en stærk indlevelse i patienternes behov og personalets trivsel. Med sine lyse og rekreative rammer skal den nye afdeling skabe tryghed og udgøre et fast holdepunkt i hverdagen for en sårbar gruppe af mennesker med mange forskellige udgangspunkter og skæbner.

Trygge og hjemlige rammer

Tryghed er et nøgleord i udviklingen af den 20.000 kvadratmeter store Voksenpsykiatri, der blandt andet inkluderer otte sengeafsnit med i alt 142 senge. For som fremtidens psykiatri skal afdelingen skabe de bedst mulige rammer for mennesker i en yderst sårbar situation. Her er alt fra let adgang til naturen, nedskaleringen af bygningsstrukturen, og valget af materialer og farver, som for eksempel træ, der er gennemgående for bygningens indre, med til at lede tankerne væk fra det traditionelt kliniske sygehus og i stedet skabe en tryg og hjemlig atmosfære til gavn for patienterne.

Interioer Kontor Psyk OUH

Naturen som helbredende

Forskning viser, at en tæt kontakt til naturen er med til at fremme patienternes helbredelse og personalets trivsel. Derfor er let adgang til naturen gennemsyrende for udviklingen af Voksenpsykiatrien. Her har alle sengeafsnit let adgang og udkig til to tilknyttede gårdhaver, der med deres varierende landskaber giver mulighed for en lang række rekreative aktiviteter i skærmede omgivelser. De mange gårdhaver lader tilmed dagslyset trænge langt ind i bygningen og er et tilbagevendende motiv uanset, hvor i bygningen man befinder sig, så det udendørs frirum aldrig er langt væk.

Eksterioer Gaardrum Psyk OUH

Plads til forskellige grader af samvær

Den nye voksenpsykiatri er disponeret således der tilbydes forskellige grader af socialt samvær for patienter, pårørende og personale. Fra enkelte private sengestuer og afskærmende nicher til åbne gangarealer og fællesrum, er skabt for at give rum og mulighed for patienten til at vælge både ro og restitution, men også uformelle møder og samtaler efter behov. Derudover er der dedikeret flere rum og en tagterrasse til personalet, hvor de, som den primære støtte for patienterne, kan koble af og genoplade.

Patientstuen

Vil du vide mere?

  • Nanna Flintholm
    Group partner / Leder af AART+ / Arkitekt MAA
    København
    nfl@aart.dk
    +45 41 96 35 42
  • Anders Tyrrestrup
    Stiftende partner / CINO / Arkitekt MAA / NORDMAK
    Aarhus, Stockholm
    aty@aart.dk
    +45 25 32 32 78