Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Psykiatri NAU

Et innovativt og trygt behandlingsmiljø

Beliggenhed
Aalborg, Danmark
Størrelse
19.000 kvm
Bygherre
A. Enggaard
Bestiller
Region Nordjylland
Status
Under udvikling
Arkitekt
AART
Konkurrence
Vinderforslag i OPP-konkurrence udbudt af Region Nordjylland
Ingeniør
Niras
Landskabskonsulent
Sundhedslandskab
Birdview NAU opdateret low

Visionen med anden etape af den nye psykiatri i Aalborg (NAU) er at skabe et nytænkende og trygt behandlingsmiljø, hvor de psykiatriske specialers særlige behov og vilkår tilgodeses fra helhed til detalje. Tryghed og natur er nøgleord i designet af afdelingen, der med sit lyse indre og inddragelse af grønne, rekreative områder, skal skabe en meningsfuld hverdag for patienterne, så de får mod til at vende tilbage til samfundet.

Skaber en samlet og styrket psykiatri

Som en integreret del af Aalborg Universitetshospital samler etape 2 psykiatrien og somatikken i Nordjylland og skaber muligheder for sammenhængende patientforløb og effektive flows mellem de specialiserede afdelinger. Etape 2 omfatter udover det voksenpsykiatriske sengeafsnit, hele børne- og ungdomspsykiatrien samt et helt nyt spiseforstyrrelsesafsnit. Desuden bygges en separat hospitalsskole, som er målrettet børn fra både somatikken og psykiatrien.

Det centrale fællessrum

Åben og imødekommende rammer

Ambitionen med projektet er at skabe et byggeri med en åben og imødekommende arkitektur, hvor patienten og deres tilbagevending til hverdagen er udgangspunktet for de fysiske rammer. Allerede ved ankomsten til psykiatrien vil patienter som pårørende blive mødt af en nedskaleret, lys og åben velkomstbygning, der signalerer en tryg og hjemlig atmosfære, langt fra fortidens kliniske og lukkede anstalter.

Rolig og nedskaleret ankomstområde i tæt kontakt til naturen

Inddrager naturen i behandlingen

Forskning viser, at en tæt kontakt til naturen er med til at fremme patienternes helbredelse og personalets trivsel. Derfor er let adgang til naturen gennemsyrende for udviklingen af den nye psykiatriske afdeling. Her har alle sengeafsnit let adgang og udkig til tilknyttede gårdhaver, der med deres varierende landskaber giver mulighed for en lang række rekreative aktiviteter i skærmede omgivelser. De mange gårdhaver lader tilmed dagslyset trænge langt ind i bygningen og er et tilbagevendende motiv uanset, hvor i bygningen man befinder sig, så det udendørs frirum aldrig er langt væk.

Eksteror gardhave opdateret

Stærk indlevelse i brugernes verden

Med vores vinderforslag trækker vi ikke alene på teamets dybdegående kendskab til at skabe helende sundhedsbyggerier, vi gør også en dyd ud inddrage den nyeste evidensbaseret viden på området og brugernes egne erfaringer. Før vi tegnede de første streger, har vi foretaget antropologiske feltstudier og interviews med patienter, personale og pårørende for at få dyrebare indsigter i brugernes trivsel og behov, som vi har løftet ind i udviklingen af psykiatrien. Alt sammen med målet om at skabe et trygt og helende behandlingsmiljø. som kobler funktionalitet og effektivitet med en stærk indlevelse i patienternes behov og personalets trivsel.

Vil du vide mere?

  • Nanna Flintholm
    Group partner / Leder af AART+ / Arkitekt MAA
    København
    nfl@aart.dk
    +45 41 96 35 42
  • Anders Tyrrestrup
    Stiftende partner / CINO / Arkitekt MAA / NORDMAK
    Aarhus, Stockholm
    aty@aart.dk
    +45 25 32 32 78