KLP Bygningen
Hovedkvarter for KLP på havnefronten i Oslo
ECT
Erichsen & Horgen
NEAS Norsk Brannconsult
RIA
GeoVita
KLP Bygningen står som et vartegn for udviklingen af Oslos tidligere industrihavn til en moderne og integreret del af byen. Det sker som en del af Barcode på havnefronten, hvor bygningen, ikke alene rejser sig som det første kombinerede bolig- og kontorbyggeri, men også former byens nye skyline.
Barcode - en moderne havnebydel
KLP Bygningen blander sig med de øvrige Barcode-bygninger og føjer nye kvaliteter til den norske hovedstads møde med fjorden. Hvor tung industri tidligere adskilte byen fra fjorden ligger i dag en moderne havnebydel med boliger, butikker, restauranter og kontorer, der fordeler sig langs havnefronten på tværs af bygningerne. Det gælder også KLP Bygningen, hvor butikker møder byen i stueetagen, mens KLP-koncernens hovedkontor fordeler sig i åbne kontorlandskaber på etagerne over.
53 lejligheder med udsigt over fjorden ved Bjørvika
De 10 øverste etager rummer 53 lejligheder, der spænder fra 34 fra 118 kvadratmeter og er designet og disponeret, så de til fulde udnytter udsigten over byen og fjorden. Alle lejligheder har således udgang til egen altan, mens grønne tagterrasser på både 9. og 19. etage giver beboere og ansatte mulighed for at mødes, slappe af og nyde udsigten højt hævet over byen. Tagterrasserne udgør to af bygningens i alt fem tagflader, der alle er begrønnet og beklædt med sedum som led i bygningens bæredygtige fokus.
For at nedskalere bygningens skala og tilpasse den byens nye skyline fremstår den sorte og hvide KLP-bygning som to separate bygninger.
Kontrastfulde hovedgreb
For at nedskalere bygningens skala og tilpasse den byens nye skyline er den opdelt i to bygninger forbundet af en arkade i glas. Den vestlige bygning er udformet som en lys granitblok, der kendetegnes ved sine udkragende vinduespartier og med referencer til de norske fjelde synes mejslet ud i ét stykke granit. Som kontrast rejser den østlige bygning som en let og transparent bygning, der reflekterer vandet og himlen. Med sit kontrastfulde hovedgreb tager KLP Bygningen på den måde fat om selve essensen af konteksten med vandet, himlen og fjeldene langs fjorden.