DISA
Nyt hovedkontor styrker samarbejde og dansk tilstedeværelse
Det nye domicil for den internationale støbevirksomhed DISA er skabt til styrke samarbejdet blandt virksomhedens medarbejdere ved at samle administration og produktion.
Styrket tilstedeværelse i Danmark
DISA er en dansk virksomhed med over 100 års produktionserfaring af støbeudstyr og maskiner, og er i dag globalt førende på sit område med afdelinger på alle kontinenter. Men selvom virksomheden for længst er vokset ud over Danmarks grænser, har det været vigtigt at fastholde en del af deres produktion i landet. Med sit nye hovedsæde i Taastrup cementerer DISA derfor sin fortsatte tilstedeværelse i Danmark.
To bygninger og funktioner smelter sammen
Centralt for udviklingen af DISAs nye domicil, var ønsket om at styrke samarbejdet i virksomhedens danske funktioner, ved at samle administration og produktion på ét sted. Bygningen fordeler sig således i to moduler, bestående af en kontorbygning og en produktionshal, forbundet af et åbent atrium med en treetagers høj glasvæg. På denne måde understøtter arkitekturen funktionernes distinkte arbejdsgange og behov, ligesom glasvæggen skaber tværgående kig begge veje og får de to enheder til at smelte sammen.
Enkelt og transparent
Arkitekturen tager udgangspunkt i et enkelt og transparant formsprog, der afspejler virksomhedens værdisæt om tillid og dialog samt et stærkt fagligt fundament. Facaden er beklædt med sorte betonplader og store vinduespartier i både kontor- og produktionsbygningerne. Udover at udnytte dagslyset så meget som muligt, giver de store vinduer forbigående mulighed for at opleve produktionen på tæt hold, der typisk er gemt væk fra offentligheden.