Danske Commodities
Når strategisk indretning bliver et redskab til forandring
Da energihandelsselskabet Danske Commodities skulle flytte til nyt hovedsæde i Aarhus, handlede opgaven om langt mere end at skabe plads til flere medarbejdere. Virksomheden var vokset ud af sine eksisterende lokaler, og flytningen til Akson blev en mulighed for at udvikle en arbejdsplads, der kunne understøtte virksomhedens fortsatte vækst, employer brand og internationale ambitioner.
Målet var at styrke Danske Commodities’ evne til at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere i en branche med hård konkurrence om talent. Samtidig skulle de nye rammer understøtte virksomhedens kultur og ambition om ’Sustainable High Performance. Together.’ – med fokus på produktivitet, trivsel og fællesskab.

Fra flytteprojekt til arbejdspladsstrategi
Flytningen blev derfor ikke betragtet som en praktisk opgave, men som en strategisk mulighed for at udvikle en ny standard for Danske Commodities som arbejdsplads.
Arbejdet begyndte med en effektworkshop med den øverste ledelse og interviews med ledere og medarbejdere. Det satte en fælles retning for de effekter, arbejdspladsen skulle understøtte – både for mennesker og forretning.
Analysen viste et behov for rammer, der kunne styrke samarbejde, fleksibilitet, trivsel og videndeling på tværs af organisationen. Aktivitetsbaseret arbejde blev derfor et centralt greb i udviklingen af det nye hovedsæde.

Man kunne mærke, at AART forstod vores ambitioner og arbejdede seriøst med at omsætte vores visioner og behov til konkrete løsninger. Effektworkshoppen var med til at skabe en fælles retning og en klar vision for et projekt, der berørte hele vores organisation. Procestilgangen sikrede, at medarbejdernes ønsker og behov blev sat i system og omsat til konkrete beslutninger.”Martin Lynnerup, Brand Manager, Danske Commodities
Social commissioning som drivkraft for forandring
Medarbejderinddragelse har været et centralt element i processen. Allerede inden flytningen blev nye arbejdsformer afprøvet i de eksisterende lokaler, hvor dele af organisationen testede aktivitetsbaseret arbejde i praksis.
Erfaringerne blev løbende evalueret og omsat til justeringer af projektet. Samtidig blev medarbejderne involveret gennem ambassadører, informationsmøder og dialogforløb. Det gav indsigt i de forskellige afdelingers behov, skabte forståelse for forandringerne og styrkede ejerskabet til den nye arbejdsplads.
På den måde blev arbejdspladsen ikke blot resultatet af en forandring – den blev et aktivt redskab til at udvikle den.
De bedste arbejdspladser opstår, når vi udvikler de fysiske rammer med afsæt i mennesker, kultur og forretning. Derfor handlede projektet ikke kun om at indrette et nyt hovedsæde, men om at skabe fælles ejerskab til en ny måde at arbejde på. Gennem medarbejderinddragelse, prøvehandlinger og løbende dialog kunne vi omsætte organisationens ønskede effekter til rammer, der understøtter både samarbejde, trivsel og høj performance.”Christian Holtegaard, arkitekt og faglig leder for space planning, AART
Et arbejdsmiljø skabt til mennesker
I dag står Danske Commodoies hovedsæde som en fleksibel og skalerbar arbejdsplads med bl.a. arbejdszoner, projektrum, mødefaciliteter, fitness, pauserum og sociale mødesteder, der understøtter både koncentration, samarbejde og restitution.
Særligt virksomhedens egen café har fået en vigtig rolle som et uformelt samlingspunkt på tværs af organisationen.
De nye rammer understøtter i dag både fordybelse, samarbejde og videndeling og er samtidig blevet et vigtigt element i Danske Commodities’ arbejde med at tiltrække og fastholde talent.

Caféen er blevet en succes ud over vores forventninger. Den fungerer som et socialt samlingspunkt, hvor man kan træde ud af den traditionelle kontorstemning og mødes i mere uformelle rammer. Det skaber en anden åbenhed i samtalerne og giver noget særligt til vores arbejdsplads.”Martin Lynnerup, Brand Manager, Danske Commodities
Helstøbt indretning med nye og genanvendte møbler
AART har været ansvarlig for indretningen og møbelindkøb samt design og udførelse af specialinventar. Indretningen spænder fra formelle møde- og repræsentationslokaler til dynamiske, uformelle og mere legende miljøer og er udviklet med fokus på variation, aktivitetsbaseret arbejde og medarbejdernes forskellige behov.

Vil du vide mere?