Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Børnehuset i Kildedal

Hvor by møder det åbne landskab

Beliggenhed
Kildedal, Danmark
Bygherre
Ballerup Kommune
Størrelse
2363 m2
Status
Under udvikling
Arkitekt
AART
Landskabsarkitekt
AART (PQ: JA JA Architects)
Bygherrerådgiver
AART
Ingeniør
Danakon A/S
Konsulent
Laika Rumdesign
AART Bornehuset kildedal 02

Kildedal er en unik ny bydel i Ballerup, hvor beboere og ansatte i områdets virksomheder indenfor life-science og sundhedsteknologi, lever, arbejder og opholder sig side om side og skaber liv, synergi og fællesskab. I den nye bydel skal et nyt børnehus igennem arkitekturen og landskabet inspirere til en kreativ, eksperimenterende og undersøgende læringskultur.




AART Bornehuset kildedal 03

Hvor by møder det åbne landskab

Med afsæt i det historiske landskab og den fremtidige byudvikling på hver sin side befinder Børnehuset i Kildedal sig mellem den urbane kontekst mod nord og vest samt det smukke naturlandskab mod syd og øst. Børnehusets arkitektur tager afsæt i områdets historiske fortid med åbne naturlandskaber samt gårdbebyggelser og er en moderne fortolkning af gårdmotivet med tre længer, der bindes sammen med et saddeltag. Bygningens geometri og brugen af udhæng samt store vinduespartier giver godt udkig til naturen med masser af dagslys.

AART Bornehuset kildedal 16 01
AART Bornehuset kildedal 05

Inspireret af tegnet Pi

Børnehuset i Kildedals arkitektur er inspireret af tegnet Pi fra matematikkens verden. Husets tre længer skyder sig ud i landskabet og underinddeler udearealerne i mindre zoner, hvilket giver gode muligheder for at opdele børn i aldersgrupper og i forskellige aktiviteter. De nære zoner henvender sig til mere stille, undersøgende og trygge lege. Mens de ydre zoner henvender sig til lege med masser af bevægelse og højlydte aktiviteter for de børn, som både tør bevæge sig længere ud i naturen, og som er til mere vild leg.

AART Bornehuset kildedal 08

Grader af fællesskab

Fællesskabet opstår på forskellige niveauer i børnehuset. Husets forskellige rum understøtter læring, der bygger på nysgerrighed, kreativitet og samarbejde. Det centrale knudepunkt i børnehuset er hjerterummet, der binder husets dele sammen visuelt og funktionelt. Her skaber møblering og vægflader multifunktionelle zoner til bibliotek, galleri og udstilling samt opbevaring. I forlængelse af hjerterummet er bevægelsessalen, som med sin store åbning udvider mulighederne for f.eks. sceneoptræden og arrangementer i et samlet fleksibelt areal. Herudover er der værksteder i hver sin ende af hjerterummet, som kan åbnes op med skydedøre, så de kreative og undersøgende aktiviteter også kan aktivere hjerterummet.

Hver længe har fællesrum, hvor pædagoger og forældre har deres daglige kontakt, og yderst i længerne er husets grupperum, hvor hver børnegruppe har deres daglige trygge base. Disponeringen af klyngerne, som overordnet er ens, gør at børnene oplever genkendelige miljøer, der er overskuelige og let aflæselige.

AART Bornehuset kildedal
AART Bornehuset kildedal 15

Vil du vide mere?

Anne Sofie Buur Okkels
Partner / Teamleder / Arkitekt MAA
Aarhus
aso@aart.dk
+45 41 96 35 15