Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Kamelia Hus

Seniorbofællesskab i Københavns nye bydel, Grønttorvet

Beliggenhed
København, Danmark
Bygherre
PKA og FB Gruppen
Størrelse
4.181
År
1219
Status
Realiseret
Entreprenør
Ingcon
Arkitekt
AART
Landskabsarkitekt
Marianne Levinsen
Ingeniør
MidtConsult
Øvrige samarbejdspartnere
Realdania
Fotograf
Jens Lindhe
AART Webcase Kamelia Hus 03

På Grønttorvet i Valby er seniorbofællesskabet Kamelia Hus en vigtig brik i at skabe en mangfoldig bydel, der tilbyder attraktive boliger til folk i alle aldre og livsfaser.

En ny måde at bo sammen på

Både horisontalt og vertikalt blomstrer fællesskabet blandt beboerne i Kamelia Hus. De knap 50 boliger, der henvender sig til både singler og par, og hvor adgangsbilletten er, at man er 60+, byder nemlig på en ny måde at bo og leve på. Her understøtter arkitekturen muligheden for at være fælles i større eller mindre fora, samtidig med at man altid har mulighed for at trække sig tilbage til sin egen bolig.

Forskning viser, at et velfungerende seniorbofællesskab giver flere fordele end blot fællesspisning og rum til at dyrke interesser med andre. De uformelle møder og mere eller mindre planlagte aktiviteter styrker livskvaliteten, højner trivslen og kan være med til at forhindre ensomhed.

En tur gennem Kameliahus vidner også om, at der er gang i et utal af aktiviteter. De mange kroge og rum kan få de fleste til at drømme om et liv her, fordi huset på alle måder er skabt til at facilitere den gode tilværelse sammen.

Seniorfællesskabets attraktive faciliteter har også betydet, at der er rift om at blive en del af det aktive seniorliv i den nye københavnske bydel.

At bygge sig til fællesskab

Fællesskab er ikke noget, man kan diktere, men noget man kan opfordre til - bl.a. gennem arkitekturen. Derfor er der i det arkitektoniske arbejde med Kamelia Hus tænkt nøje over at skabe de bedste betingelser for, at fællesskabet kan byde sig til på tværs af alle bygningens etager.

I stil med alle nybyggerier på Grønttorvet er der på Kamelia Hus’ tag skabt et vidunderligt uderum udstyret med et drivhus, som den aktive havegruppe tager sig kærligt af. På den frodige tagterrasse er der herudover etableret udekøkken, så fællesarrangementer kan foregå med udsigt over København.

Ankomsten til bygningen sker via svalegange, hvor der er skabt små nicher, der indbyder til ophold og uformelle møder. I stueetagen er der opholdsrum, der fungerer både som loungeområde med plads til fest og de hyppige fællesspisninger, mens der på de øvrige etager er skabt rum til så alsidige ting som kreativt værksted, fitnessområde, kontorplads og bibliotek, der er fyldt med bøger, som beboerne har skænket bofællesskabet.

Hver bolig har således i gennemsnit ’afgivet’ 20 kvadratmeter til fællesarealerne. Det har medført, at de enkelte lejligheder har en kompakt planløsning, der balanceres af de generøse fællesarealer uden for boligen.

AART Webcase Kamelia Hus 10

Vil du vide mere?

Claus Smed Søndergaard
Partner / Designansvarlig / Arkitekt MAA
København
css@aart.dk
+ 45 20 23 55 80