Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Bifaldet

Boliger med musikalske referencer og arkitektonisk nytænkning

Beliggenhed
Roskilde, Danmark
Bygherre
KSE Ejendomme
Størrelse
3.200 kvm
Status
Opført i 2022
Arkitekt
AART
Landskab
AART
Ingeniør
OJ Rådgivende Ingeniører
Fotograf
Niels Nygaard
AART Webcase Bifaldet 03

Bifaldet er et nyt bolig- og erhvervsbyggeri i Roskildes nye kulturelle bydel Musicon, der med en utraditionel tilgang til byudvikling slipper kreativiteten løs og bringer musikalitet ind i arkitekturen.

En utraditionel bydel

Med 29 ejerboliger og erhvervslokaler til café og restaurant bidrager Bifaldet med liv og virkelyst til Roskildes nye kulturelle bydel, Musicon, der skal være en national rugekasse for kunstnere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer. Det utraditionelle er et gennemgående tema for hele byudviklingen, som finder sted uden en foruddefineret masterplan. I stedet for at ”låse” udviklingen i et bestemt spor fra starten, vil kommunen lade bydelen udvikle sig i takt med at iværksættere fra kultur- og erhvervslivet byder ind.

Inspireret af musikken og historien

Musikken har bidraget som inspiration til både Bifaldets navn samt det arkitektoniske udtryk. De to punkthuse, der til sammen udgør Bifaldet, fremstår som en stor xylofon, ligesom teglbaguetten på facaden danner et mønster af melodien til ”We Will Rock You” - en subtil hyldest til det ikoniske rockband og musikken i det hele taget. Udover musikken, drager bydelen også inspiration fra områdets tidligere industrihistorie, hvor der blandt andet har ligget en betonfabrik. Dette kommer til udtryk i materialevalget, i form af rå betontrapper samt brugen af lodrette baguette-tegl, der skaber nye mønstre samt dybde i facaden.

AART Webcase Bifaldet 05 AART Webcase Bifaldet 06

Vil du vide mere?

Jakob Andersen
Partner / Regionsdirektør
Frederikssund, København, Roskilde
jan@aart.dk
+ 45 41 37 94 76