Robust
Moderne LED med et rundt kuglesnit
Robust er udviklet parallelt med byggeriet af Østfold Sygehus i Norge, hvor den er skabt til sengestuerne på psykiatrisk afsnit. Et til tider hårdt miljø, hvor skarpe kanter og vedhæng kan være til fare for patienter og personale. Det runde kugleudsnit tager højde for dette og skaber en ikke-institutionel udstråling.
Hjemlig og helende arkitektur
Læselampen understøtter de nyeste ønsker og teorier om mere hjemlig, mindre stressfremkaldende og dermed helende arkitektur. LED giver samtidig et behageligt og funktionelt lys samt minimal varmeoverførsel til skærmen. Hele skærmen og derved lyset kan drejes i begge retninger og giver fuld fleksibilitet i brug. De enkle og funktionelle kvaliteter gør læselampen anvendelig i miljøer, hvor robusthed er påkrævet.