
Loop
Loop

LOOP er en serie af rummøbler til inde- og uderum. Med sit farverige udtryk og sine legende former og mange kombinationsmuligheder skaber LOOP et fleksibelt og karakterfuldt rum i byen, parken, børnehaven, skolen med mere. Et rum, der stimulerer sanserne og inspirerer til uformelt ophold og socialt samvær.
LOOP er fremstillet af et slagfast, ridse-frit og UV-resistent plastmateriale, der sikrer møblet en lang levetid. Det fremstilles i en bred palette af farver, samtidig med at det er muligt at integrere solcelleforsynet lys, så det efter mørkets frembrud gløder via en integreret LED-lysslange.



LOOP blev oprindelig designet til Aarhus Festuge i 2007. I samarbejde med Out-sider blev der specialfremstillet 50 eksemplarer, som udsprang af ideen om at udvikle et nyt og anderledes samværsmøbel, som føjede et positivt element til byrummet og kunne anvendes på lige fod af børn, unge og ældre. Efter festugen blev LOOP sat i produktion og er siden vokset til en serie af møbler - LOOP Light, LOOP Line, LOOP Arch, LOOP Corner og LOOP Cone.




Vil du vide mere?
