CORI Hornbæk Hotel

Fra hospital til badehotel

Beliggenhed
Hornbæk, Danmark
Størrelse
6.374 kvm (renovering 5.309 kvm + tilføjes areal ca. 1065 kvm)
Bygherre
COPI
År
2023-2026
Status
Under ombygning
Arkitekt
AART
Ingeniør
ABC Rådgivende Ingeniører
Entreprenør
Enemærke & Petersen
Samarbejdspartnere
Nvmbr Architects
Bygherrerådgiver
Emcon
Landskab
Effekt
Indretningsarkitekter
Afroditi
Hoteloperatør
IHA
Fotos
MitVue
Hornbaek Hotel Web 18

CORI Hornbæk Hotel er en af byens mest ikoniske bygninger. Efter mange år som hospital og rehabiliteringscenter fører ejendomsudvikleren, COPI, nu stedet tilbage til sit oprindelige formål som badehotel – under navnet CORI.

I 2023 erhvervede COPI den ikoniske bygning og tog dermed de første skridt mod en omfattende transformation. Når hotellet genåbner i 2026, vil det fremstå som et moderne femstjernet hotel med rødder i både Hornbæks naturskønne omgivelser og bygningens arkitekturhistorie. CORI bliver et åbent, levende og samlende sted – til glæde for både lokale og besøgende året rundt.




Hornbaek Hotel Web Skabelon 02 Hornbaek Hotel Web Skabelon 20 Hornbaek Hotel Web Skabelon 19

Transformationen af Hornbæk Hotel

Bygningen er en ikonisk funkisbygning fra 1935, tegnet af arkitekt Ole Falkentorp og oprindeligt opført som badehotel. Projektet bringer den historiske bygning tilbage til sin oprindelige pragt og funktion som hotel – samtidig med, at den træder ind i en ny tid med design og faciliteter i verdensklasse.
Det nye hotel får 84 værelser og rummer blandt andet spa, wellness-område, restaurant, konferencelokaler og fitness. Projektet omfatter i alt 6.374 m² fordelt på fire etager, et tårn, en ny tagetage og en ny bagbygning, som indeholder et moderne hotels funktionskrav.
Bygningen er ikke blot et vartegn for Hornbæk, men også en arkitektonisk perle inden for skandinavisk funktionalisme. Transformationen fokuserer på at bevare og integrere så mange af de oprindelige detaljer som muligt – helt ned til materialevalg og indretning – for at skabe en helstøbt og autentisk hoteloplevelse.

Vores vision er at omdanne den ikoniske bygning tilbage til sin oprindelige udtryk og funktion som hotel ved havet. Vi ønsker at skabe et frirum og samtidig et åndehul for både lokale og internationale turister. Hotellet skal bidrage til at binde byen til havnen og vandet for at skabe aktivitet og nyt liv året rundt
Peter Julius Jensen, Investment Director hos COPI

Et frirum for både lokale og internationale gæster

Hornbæk er en lille kystby, en times kørsel nord for København, kendt for sine karakteristiske strande og sin særlige sommerstemning. I sommermånederne summer byen af liv og besøgende, der nyder kysten, stranden samt de lokale restauranter, caféer og butikker.


Med transformationen åbnes bygningens høje stueetage op og aktiveres med restaurant og spa, så hotellet bliver et naturligt bindeled mellem byen og havnen. Terrasser, uderum og fællesarealer skaber nye mødesteder, hvor lokalsamfundet kan samles tage del i hotellets liv og faciliteter.

Hornbaek Hotel Web Skabelon 03 Hornbaek Hotel Web Skabelon 01 Hornbaek Hotel Web 02
Vi er glade for at være en del af det stærke og ambitiøse team bag dette enestående projekt. Som arkitekter er vi stolte af at bidrage til en transformation, der forener Olé Falkentorps originale arkitektur med en ny æra for hotelfaciliteter i verdensklasse.
Inês Tavares Correia, arkitekt og associeret partner i AART

Vil du vide mere?

Inês Tavares Correia
Associeret partner / Teamleder / Arkitekt
København
itco@aart.dk
+45 22 60 91 73