feel
Mere hjemlig - mindre institutionel
Stole og møbelserien 'feel' er designet med ønsket om at skabe en hjemlig og imødekommende atmosfære i det fysiske miljø. Med sit skandinaviske formsprog og gennemtænkte funktionalitet er serien velegnet til såvel seniorbofællesskabet og sundhedshuset som hotelloungen og restauranten. feel er skabt i samarbejde med den tyske designvirksomhed, Brunner.
Kombinerer skandinavisk formsprog med funktionelle krav
Feel kombinerer et nutidigt og skandinavisk formsprog med flere funktioner, som gør stolen velegnet til både hotel- og restaurationsbranchen og sundheds- og plejemiljøer, hvor afslappende komfort, ergonomiske krav og funktionalitet er centrale aspekter, som designet skal imødekomme.
Serien er på én og samme tid robust i sin konstruktion og elegant i sit formsprog. De polstrede flader tilfører en varm og venlig stoflighed, og kan samtidig let afmonteres og rengøres.
Feel-serien indeholder en dining chair med hhv. høj og lavere ryg, en recliner med justerbar ryg og fodskammel samt spiseborde og sofaborde i forskellige dimensioner. Møblerne kan bruges og kombineres i indretningen af både private opholdsrum og fællesfaciliteter som fx stue, lounge og spisemiljøer.
Mere hjemlig - mindre institutionel
Stole og møbelserien feel er designet med ønsket om at skabe en hjemlig og imødekommende atmosfære i det fysiske miljø. Med sit skandinaviske formsprog og gennemtænkte funktionalitet er serien velegnet til såvel seniorbofællesskabet og sundhedshuset som hotelloungen og restauranten. Feel er skabt i samarbejde med den tyske designvirksomhed, Brunner.
Et smukt og effektivt greb
Det brede armlæn og overgangen herfra videre ned i benene giver stolene personlig karakter og rummer samtidigt seriens elegante sammenspil mellem flader og afrundede former.
Armlænets udformning tilfører stolene flere centrale kvaliteter. Udover en komfortabel siddeoplevelse for brugeren fungerer det også som et ergonomisk greb, når stolen skal flyttes. Designet sikrer i øvrigt, at stolen kan stables i en enkel og flot formation.
Det gode samarbejde med Brunner og vores fælles stærke mindset har resulteret i et smukt og vellykket eksempel på, når form og funktion smelter sammen og går op i en højere enhed.Morten Hove Lasthein / Leder af AART Designers