Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Fjordsgade forenings- og fritidshus

Føjer nyt liv til historisk bygning

Beliggenhed
Aarhus, Danmark
Bygherre
Aarhus Kommune Sport & Fritid
Størrelse
6.000 kvm
Status
Opført i 2018
Konkurrence
Vinderforslag i tilbudskonkurrence i 2015
Arkitekt
AART (totalrådgiver)
Entreprenør
Færch & Co.
Ingeniør
Tækker
Inventar
AART Designers
Lokale & Anlægsfonden
Fjordsgade Skole 08 AART H

Den mere end 100 år gamle N.J. Fjordsgade Skole er ikke alene renoveret. Den er transformeret til et forenings- og fritidshus, som samler aarhusianerne og skaber nye muligheder for idræt og kreativ udfoldelse på Frederiksbjerg. Projektet demonstrerer på den måde, hvordan bevaringsværdige bygninger kan bringes i spil på ny, så de fortsat skaber værdi for byer og lokalsamfund.

Rummer en vifte af tilbud

Aarhus Kommunens vision for N.J. Fjordsgade Skole har været at give den bevaringsværdige bygning en ny funktion på Frederiksbjerg – særligt efter at bydelen har fået en ny skole. I tæt dialog med bydelens borgere er de historiske rammer derfor blevet renoveret og transformeret, så bygningen i dag rummer en vifte af fritidstilbud – fra yoga, boksning og e-sport til undervisning i kreative, sproglige og musiske fag. Og i hjertet af bygningen er skabt en kantine, hvor alle de forskellige interessefællesskaber kan mødes, så der opstår inspirerende synergier.

Fjordsgade Skole 13 AART H
AART har set muligheder, som vi ikke selv har set. Det er sin sag at transformere en skole fra begyndelsen af 1900-tallet til nye anvendelige rumligheder, som tilgodeser nutidens krav og behov, og her har AART ydet en meget kompetent rådgivning.
Niels Rask / Forvaltningschef i Aarhus Kommune Sport & Fritid
Fjordsgade Skole 09 AART H

Gennemgribende renovering

Transformationen er sket i tæt samarbejde med blandt andre AART designers, som har specialdesignet inventar til de mange nye faciliteter. Et samarbejde, der er gået hånd i hånd med en gennemgribende renoveringsopgave, hvor to nye trappekerne er etableret, nyt fundament er lagt i kælderen, gammelt tømmer er udskiftet i bygningskonstruktionen og meget mere. Det hele med fokus på at opdatere de fysiske rammer i henhold til alle gældende myndighedskrav uden at gå på kompromis med bygningens bevaringsværdige kvaliteter.

Fjordsgade Skole 14 AART H

Moderne kontrast til de historiske rammer

For at øge tilgængeligheden og flowet mellem etagerne er der ikke alene etableret nye trappekerne. Der er også installeret en elevator ved hovedindgangen. Elevatoren er beklædt med spejle, så den på den ene side næsten usynligt smelter sammen med bygningen og på den anden side står som en moderne kontrast til de historiske rammer. En detalje, som indkapsler selve essensen af arbejdet med at renovere og transformere den gamle skole. Et arbejde, der kort sagt har handlet om at forny for at kunne bevare.

Fjordsgade Skole 21 AART H

Vil du vide mere?

Anders Tyrrestrup
Stiftende partner / CINO / Arkitekt MAA / NORDMAK
Aarhus, Stockholm
aty@aart.dk
+45 25 32 32 78