Peder Lykkes Vej
Fra nedrivningstilladelse til 240 almene ungdomsboliger i København
På Peder Lykkes Vej på Amager transformeres et 16-etagers højhus fra 1971 fra tidligere plejehjem til 240 nye ungdomsboliger. En bygning, der i flere år var udset til nedrivning, bevares og gentænkes nu som et aktiv for byen – både arkitektonisk og socialt.

Det er på alle måder en fantastisk nyhed. Både for os i boligselskabet, som nu endelig har fået tilsagn om, at det som før blot var en drøm for fremtiden, nu faktisk kan realiseres. Men det er også en god nyhed for byen, som både kan beholde et lokalhistorisk vartegn – og endda få en masse gode og betalbare ungdomsboliger ud af det.Villy Brejning, formand for Domea København.
Bevarer kernen – og tilføjer nye meningsfulde lag
Højhuset På Peder Lykkes Vej er en velkendt og markant del af Amagers skyline og et tydeligt vidnesbyrd om 1970ernes modernistiske bygningskultur. Gennem grundige forundersøgelser er bygningens iboende kvaliteter og potentiale identificeret og analyseret som afsæt for projektet.
Transformationsstrategien bygger på at bevare råhuset og det arkitektoniske greb, der definerer bygningen, samtidig med at nedslidte elementer fjernes, og nye lag tilføjes, hvor de skaber reel værdi – funktionelt, rumligt og teknisk.

Vi startede med at undersøge bygningens potentiale og iboende kvaliteter – og med det afsæt så vi på, hvordan den kunne bevares. Helt grundlæggende bygger projektet på idéen om at genbruge råhuset og betonkonstruktionen. Vi fjerner det, der er ødelagt, bevarer det, der kan genanvendes, og tilføjer nye, meningsfulde lag, der giver bygningen nyt liv og bygger videre på dens fortællingChristian Hangel, arkitekt MAA og projektleder hos AART
En nutidig fortolkning af den oprindelige arkitektur
Den fremtidige arkitektur viderefører bygningens karakteristiske udtryk - herunder facadens horisontale bånd, i en nutidig fortolkning. Nye funktioner og materialer integreres nænsomt for at understøtte både beboernes hverdag og bygningens rolle i bydelen.
Genbrug af eksisterende materialer – herunder badeværelser og køkkener, hvor det er muligt – er et centralt greb i projektet og bidrager til at reducere ressourceforbrug og klimapåvirkning.

Højhuset repræsenterer en vigtig bygningskulturarv fra 1970erne – og det er værd at bevare. Det fremtidige udtryk vil værne om bygningens originale arkitektur – bl.a. ved at videreføre de vandrette bånd i facaden som et centralt greb. Samtidig handler det om nænsomt at tilføre nye funktioner og elementer dér, hvor de skaber positiv effekt – både for beboerne og for lokalsamfundet.Susanne Hansen, partner og arkitekt hos AART
Projektet realiseres i tæt samarbejde med Boligselskabet Domea København, Domea.dk og Sweco og med støtte fra Landsbyggefonden og Københavns Kommune.


Vil du vide mere?