Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Aarhus | 23.09.2024

Nicolinehus nomineret til Aarhus Arkitekturpris 2024

I kategorien 'Byens Bedste Mellemrum' er Nicolinehus nomineret for sin evne til at bringe byliv til Aarhus Ø.

"Nicolinehus nomineres for et byggeri, der gennem nøje tilrettelæggelse og udformning danner rammen om et godt liv og et levende erhvervsliv fra top til bund. (...) Det har samtidig været drømmen, at Nicolinehus skal spille en rolle som et knudepunkt med byliv og levende kantzoner. Arkitektonisk ligger de to bygningskroppe omkring et skråt gadeforløb. Gadeforløbet er designet, så det forbinder livet ved Bassin 7 med livet på lystbådehavnen. Teglbygningernes massive krop åbner sig i gaderummet og skaber kanter, der er inviterende med butikker og caféer. Dagligvarebutikken har boder ude og skaber sammen med Markedshallen en oplevelse af handelsliv, cafeliv, gennemgangsrum og pauserum. (...) Det er det ambitiøse arbejde med samspillet mellem arkitekturen og bylivet, som hyldes og nomineres af komitéen."


Sådan skriver bedømmelseskomitéen for Aarhus Arkitekturpris 2024 om nomineringen.

Læs hele nomineringen her.

Byliv som den centrale vision
"Helt fra begyndelsen af det været den centrale vision med Nicolinehus at bringe byliv til Aarhus Ø. Derfor glæder det os særligt, at nomineringen til Aarhus Arkitekturpris 2024 begrundes med netop den betydning, som Nicolinehus har haft for Aarhus Ø og for det liv, som projektet bidrager med til bydelen," siger partner og CCO Anders Strange.

Nicolinehus er skabt i tæt samarbejde med Bricks A/S / JABO Ejendomme, Schønherr, NIRAS, Rambøll og NCC.

Du kan læse mere om, hvordan vi har arbejdet målrettet og bevidst med bylivsagendaen i designet af Nicolinehus her.