Metode

Når vi går i gang med et nyt projekt, spørger vi altid os selv: Hvilken effekt skal vi forløse med netop denne bygning eller dette byrum?

Med Bikuben Kollegiet som case var svaret en "stærk følelse af fællesskab" med det formål at modvirke den ensomhed, som mange unge føler under studietiden. Vi skabte derfor et fællesskabende kollegium. Konkret skabte vi en bygning med en transparent kerne, så beboerne kan følge med i livet på kryds og tværs af kollegiet. Hypotesen var, at det frie kig til de øvrige etager bidrager til at eksponere livet, og at beboerne i højere grad deltager i sociale aktiviteter, når de let kan se, hvor de findes. Den transparente kerne er blot et af mange arkitektoniske virkemidler, som er tænkt ind i designet af Bikuben Kollegiet med sigte på at fremme fællesskab.

Men hvorvidt og hvordan bidrager Bikuben Kollegiets arkitektur rent faktisk til fællesskab? Det er det helt store spørgsmål, som vi søger at besvare med vores dokumentation af arkitekturens sociale og økonomiske effekt – og til det formål bruger vi en række klart definerede metoder.

Kvalitative metoder

Når vi undersøger den sociale effekt anvender vi indledningsvis kvalitative metoder, da vi har brug for - på mikro-niveau - at afdække samspillet mellem konkrete arkitektoniske virkemidler og menneskers daglige praksis. Når vi skal bruge viden til at kvalificere fremtidige byggerier, har vi nemlig brug for at vide hvorfor og hvordan de arkitektoniske virkemidler virker eller ikke virker efter hensigten. Samtidig vil vi sikre os, at vi er åbne for at opdage nye sammenhænge, og ikke bare bliver bekræftet i det vi allerede tror vi ved. Samtidig har vi dog også brug for at vide hvorvidt de arkitektoniske virkemidler virker efter hensigten, fordi denne viden hjælper os med at prioritere de virkemidler der fungerer bedst, ligesom en kvantificering af den sociale værdiskabelse er nødvendig for efterfølgende at kunne aflede (samfunds)økonomiske effekter. Derfor arbejder vi også med kvantitative metoder som spørgeskema.

De to gennemgående indledende metoder er deltagerobservation og semistrukturerede interviews. Den enkelte dokumentationsopgave afgør, hvor på kontinummet mellem deltagelse og observation vi befinder os, med de indsigter de forskellige positioner bringer med sig. De semistrukturerede interviews, foregår både som individuelle interviews og gruppeinterviews. Afhængig af opgaven anvender vi også en række andre kvalitative og kvantitative metoder som fx vox-pops, workshops, cultural probes osv. De kvalitative metoder giver indsigt i hvordan og hvorfor arkitektoniske virkemidler virker eller ikke virker. Denne indsigt kvalificerer opbygningen af den kvantitative undersøgelse af omfanget af virkningen – altså hvorvidt de arkitektoniske virkemidler virker. Her anvender vi registreringer og spørgeskema.

På Bikuben Kollegiet udførte vi både semistrukturerede individuelle interviews samt gruppeinterviews. En del af interviewene foregik som ”go alongs”, hvor vi fulgte informanten rundt i bygningen, mens han/hun fortalte om de specifikke steder og betydningen af dem. Vi arrangerede og deltog i fælles madlavning og fællesspisning, som foregik delvist som deltagerobservation og et uformelt og ustruktureret gruppeinterview. Herudover har vi gennemført et kort spørgeskema på kollegiet. Spørgeskemaet var bygget op på baggrund af validerede spørgsmål om ensomhed og viste at beboere på Bikuben Kollegiet oplevede sig mindre ensomme end referencegruppen. Du kan læse alle de spændende resultater fra vores undersøgelse af Bikuben Kollegiet her[link], men vi kan løfte sløret for, at hovedkonklusionen er, at arkitekturen på Bikuben

Teoretisk ramme

Vores dokumentation er bygger på et velfunderet teoretisk fundament i form af Praksisteori og Innovativ Evaluering. Vores studier baseres derudover på forandringsteorier (også kaldet effektkæder), som vi systematisk bygger op på baggrund af de oprindelige antagelser fra designfasen om de implementerede arkitektoniske virkemidler. Disse forandringsteorier omsættes til et konkret undersøgelsesdesign og deraf afledte interviewguides, observationsguides, spørgeskemaer og andre målinger, hvis relevant.

Når vi dokumenterer den sociale effekt af arkitekturen, så undersøger vi, hvordan menneskers bevidste og ubevidste oplevelse af og interaktion med arkitekturen er med til at forme deres daglige praksis og dermed afledt social effekt. Samtidig har vi blik for, at arkitekturen aldrig virker i et vakuum, og at virkningen derfor med fordel kan anskues som komplekse forandringsprocesser der ikke kan indfanges med simple input-output modeller. Heri ligger et udtalt fokus på både lokale forandringsmekanismer og den betydning som de fysiske rammer har i forhold til at strukturere praksis.

Vi har altid fokus på økonomisk effekt af vores byggerier. Det være sig samfundsøkonomi eller økonomisk effekt for udvalgte brugere eller bygherrer.

Når vi har afdækket den kvalitative og kvantitative sammenhæng mellem arkitektoniske virkemidler og social effekt, kan vi fokusere på, hvilken afledt økonomisk effekt eller potentiale det kunne medføre. Når vi kigger på samfundsøkonomisk effekt bygger vi altså videre på forandringsteorien fra vores undersøgelse af social effekt. I forhold til Bikuben Kollegiet, har vi undersøgt det samfundsøkonomiske potentiale i mindre ensomhed blandt unge studerende.

Vores studier af den sociale effekt kvalificerer sammenhængen mellem skridt 1 og 2. Her har vi anvendt en række kilder for at underbygge resten af sammenhængskæden, blandt andet: SFI, Psykiatrifonden, Danmarks Statistik (BOL201), Danmarks Evalueringsinstitut, Sammenhænge mellem unges begrundelser for studievalg og frafald på de videregående uddannelser (2019) og 4 Uddannelses og Forskningsministeriet, Frafald og studieskift (2018).

Metoderne til undersøgelse af økonomisk effekt vælges på baggrund af den konkrete opgave, og vi arbejder sammen med en bred vifte af eksterne eksperter, heriblandt analyseinstitutter og universiteteter.