Perspektiv
Perspektiv: Bevaringsværdigt - eller værd at bevare?
Vi står over for en nødvendig gentænkning af værdibegrebet i byggeriet. Skal vi løse byggeriets klimaudfordringer og samtidig styrke kvaliteten i vores byer, kræver det, at vi udvikler nye fælles forståelser – og nye tilgange – som kan sikre, at mere af den eksisterende bygningsmasse bevares og udvikles klogt, ressourcebevidst og med blik for både fortid og nutid.
Af Susanne Hansen, partner og arkitekt i AART
Forstå værdien
Fremtidens byggeri er cirkulært og går gennem transformation af dét, vi allerede har. Men det gælder ikke kun fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, som vi traditionelt værner om – for det meste.
Opgaven rækker langt videre: Vi skal tillægge hele den eksisterende bygningsmasse samme opmærksomhed og omhu som de bygninger, vi allerede anerkender som værdifulde – og gå til dem med samme tilgang og værdiforståelse.
For netop i værdisætningen og forståelsen af den enkelte bygnings kvaliteter, potentialer og begrænsninger opstår grundlaget for den gode, langsigtede transformation.
I dag river vi stadig bygninger ned, som rummer stor værdi – fortællinger, materialer og muligheder, vi ikke kan genskabe gennem nybyggeri. Vi må se mere helhedsorienteret på værdibegrebet og vurdere kulturelle, sociale, klimamæssige og økonomiske parametre samlet set. Det handler både om bygningernes fortid og deres potentialer – og også om, hvordan vi med kloge transformationer kan forlænge deres liv.
Gode eksempler er bygninger fra 1970’erne og 1980’erne som en vigtig del af den nyere bygningskulturarv. Et konkret eksempel er det tidligere Horsens Rådhus, totaludsmykket af Poul og Aase Gernes. Bygningen stod til nedrivning, men gennem en grundig værdisætning og analyse – udført i samarbejde med bygherre og kulturarvsspecialister – fandt teamet en vej til bevaring og en meningsfuld fremtidig brug med afsæt i bygningens iboende kvaliteter.
Og mange flere projekter bør begynde sådan.
Alle bygninger og byområder, der står over for nedrivning eller transformation, bør gennemgå en grundig værdisætning med blik for de ressourcer, de rummer. Nogle bygherrer vælger en businesscase uden først at forstå bygningen, og det indebærer risiko for at miste værdi – både kulturelt og økonomisk.
Da rådhusfunktionerne i Horsens i 2022 flyttede til nye faciliteter, var det stadig uvist, hvad der skulle ske med bygningerne, som indtil nu havde været rådhus i byen. Men ved at gentænke bygningen, og at om- og tilbygge på udvalgte steder, har man fundet en meningsfuld funktion til bygningen, som således bliver bevaret og som bliver et nyt samlingspunkt for borgere i Horsens.
Investér i fase 0
At forstå en bygning kræver tid og dermed flere midler i projektets indledende faser. Det kan virke dyrere, men investeringen tjener sig ofte ind, fordi risikoen mindskes, og projekterne får en bedre start.
Og at komme rigtigt fra start handler om meget mere end kulturarv. Det handler også om fx miljøundersøgelser, materialeforståelse og konstruktionsmæssige forhold. Derfor må de rette fagligheder i spil tidligt, så værdisætningen kan ske med blik for både miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske parametre.
Og det er netop her vores kompetence som arkitekter ligger, og hvor vi virkelig kan skabe værdi – i brobygningen mellem bygningens potentiale og fremtidige behov.
Besværligt – men ikke en begrænsning
Jeg anerkender, at transformation er en krævende disciplin – ofte dyrere, mere kompleks og mere uforudsigelig end nybyg. Derfor kræver det, at vi som branche finder nye løsninger og samarbejdsformer.
For os i AART handler transformation om at balancere det eksisterende med det nye; om at forstå bygningens kvaliteter – og samtidig turde tilføje lag og funktioner, hvor der er behov.
Et eksempel er den aktuelle omdannelse af Vejles tidligere bibliotek fra 1970’erne, som nu bliver byens kommende kulturhus. Her bevares og transformeres betonbygningen, mens nye funktioner og tilbygninger i træ og genbrugte materialer tilføjes for at give bygningen og brugerne nye muligheder. Projektet viser, hvordan kombinationen af transformation og nybyg kan åbne for nye og interessante løsninger.
For de bedste løsninger opstår ofte på grund af de bindinger og iboende kvaliteter, der ligger i den eksisterende bygning. Når vi finder balancen mellem det gamle og det nye, får vi langt mere forærende, end vi mister.
I transformationen af Vejles tidligere bibliotek fra 1970erne danner nyt og eksisterende en samlet helhed, hvor de nye lag tydeligt markerer sig med en anden materialitet. Biogene materialer tilfører varme og skaber kontrast til det eksisterende, mens facader i genanvendte tagplader giver huset en ny samlet identitet udadtil.
Tilbage til det nøjsomme og langsigtede
Arbejdet med det eksisterende kræver nye tilgange i byggeriet – både praktisk og mentalt. For de processer og rumprogrammer, vi bruger i nybyggeriet, kan ikke ukritisk overføres til transformation.
Når vi gør det, risikerer vi både dyrere og dårligere løsninger, fordi vi tvinger nye funktioner og forventninger ned over bygninger med andre forudsætninger.
I stedet skal vi arbejde på bygningernes præmisser og tænke i kloge, fleksible greb med fx indretning og lys – og ved behov nye, præcise tilføjelser. Det gælder blandt andet arbejdspladser, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, hvor man ofte kan opnå store forbedringer inden for eksisterende rammer og dermed undgå flytning eller nybyg.
Vi har bygninger til låns – og bør arbejde med dem med den forståelse. Transformation må aldrig være en forringelse, men bør være livsforlængende, og bygninger skal fortsat have en funktion og et mulighedsrum, når de overgår til andre. Det kræver et opgør med den kortsigtede tankegang, der har præget byggeriet i årtier. Vi har bygget specialiseret og optimeret til øjeblikket – med det resultat, at vi i dag nedriver bygninger fra vores egen tid.
Nu skal vi tilbage til det mere nøjsomme og langsigtede.
Susanne Hansen er partner og arkitekt i AART. Med base på AARTs kontor på Nørrebro rådgiver hun bygherrer indenfor både transformation og nybyggeri - altid med øje for, hvordan vi med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang kan skabe mest mulig langvarig værdi i det enkelte projekt.
