Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Sundbyøster Skole

Læring i bevægelse - ude såvel som inde

Beliggenhed
København, Danmark
Bygherre
Københavns Kommune
Størrelse
4.000 kvm (nybyggeri), 3.600 kvm (ombygning)
År
2017
Status
Realiseret
Entreprenør
Enemærke & Petersen
Totalrådgiver
AART
Arkitekt
AART
Landskabsarkitekt
AART
Ingeniør
OJ Rådgivende Ingeniører
Fotograf
Tom Jersø, Kontraframe, Joachim Rode
AART Webcase Sundbyøster Skole 03

Under nøje hensyntagen til skolens arkitektur og bevaringsværdi er Sundbyøster Skole på Amager blevet moderniseret samt udvidet med en ny kulturbærende skolebygning og udearealer tilegnet læring, inklusion og bevægelse.

Udendørs undervisning med fokus på bevægelse og bæredygtighed

Sundbyøster Skole er placeret i et tæt urbant miljø, hvor udearealer til leg og fysisk udfoldelse er vigtigt for børnenes udvikling og læring. I udvidelsen af skolens udearealer har fokus derfor været på at skabe optimale forhold for udeundervisning og udfoldelse, der samtidig understøtter trivslen og identitetsfølelsen i kvarteret som helhed.

Opdelt i forskellige zoner på tværs af hele skolens udeareal, er der således integreret nye og innovative læringsfaciliteter - bl.a. en amfi-siddetrappe, arealer for træning af motoriske færdigheder, faciliteter til udendørs madlavning og værkstedsborde for udendørs science-undervisning. For at integrere bæredygtighed og bevidsthed om klima og miljø i undervisningen, er der desuden etableret basin til indsamling af regnvand samt et frodigt nedsivningsbed med nordiske planter.

Moderne faciliterer i historisk kontekst

Med opførelsen af den nye skolebygning ’Remisen’ er Sundbyøster Skole vokset fra to til fire spor. Her er der bl.a. etableret 12 moderne basislokaler, inspirerende faglokaler for billedkunst, musik, natur og teknik samt en rummelig tumlesal.

Bygningens arkitektoniske udgangspunkt finder man i stedets særlige historie, hvor Københavns sporvogns- og busremise forbandt Midtamager med resten af københavnsområdet. Bl.a. er bygningens lokaler og fællesrum derfor kendetegnet ved hyggelige ”kupéer” til gruppearbejde og karakteristiske karnapper, der titter frem som sporvogne klar til at rejse ud i verden.

For at forholde sig respektfuldt til skolens ældre og bevaringsværdige bygninger samt skabe en klar visuel sammenhæng mellem det gamle og det nye, er projektet opført i en klassisk rød tegl.

AART Webcase Sundbyøster Skole 08 AART Webcase Sundbyoster Skole 09 AART Webcase Sundbyoster Skole 10 AART Webcase Sundbyoster Skole 11 AART Webcase Sundbyoster Skole 12

Et inkluderende mikrokosmos

I samspil med udearealerne er den nyopførte skolebygning tænkt som et mikrokosmos, hvor skolens område spejler den omkringliggende by. Mens faglokaler, klasse- og grupperum udgør den private sfære, fungerer forbindelses- og fællesrum samt udearealer som åbne pladser og gader, der skaber forbindelse mellem ude og inde og forener skolens forskellige bygningsdele.

Via bl.a. den nye udendørs amfi-siddetrappen er der fokuseret på at skabe en inkluderende arkitektur, der signalerer ophold og socialisering. På en smuk, imødekommende og anvendelig måde binder den tilmed bygningens arkitektur sammen med skolens uderum og bydelen omkring.

Om eftermiddagen er siddetrappen et dejligt sted at nyde eftermiddagssolen, og vi oplever at elevernes forældre gør ophold sammen på trappen for en snak eller en kop medbragt kaffe, mens børn fra alle dele af byen også uden for skoletid har glæde af skoles mange udendørs faciliteter.
Søren Stoustrup / Partner, markeds- og tilbudschef i AART
AART Webcase Sundbyøster Skole 13

Vil du vide mere?

Søren Stoustrup
Partner / Markeds- og tilbudschef / Arkitekt MAA
København
ss@aart.dk
+45 22 82 57 85