Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Danmark | 14.09.2022

Vinder Præstemoseskolen sammen med Mangor & Nagel

Med en ny tilbygning, ombygning og renovering skal vi skabe plads til et ekstra spor på Præstemoseskolen i Hvidovre samt udarbejdelse af en ny helhedsplan for hele skolens område.

Ambitionen med projektet er ikke alene at skabe plads til skolens voksende tilgang af elever, men også at give dem nye muligheder for læring og bevægelse med tilføjelsen af en multisal og moderne undervisningsfaciliteter.

Det er første gang, at vi har vundet i et samlet team med Mangor & Nagel, som en del af AART – hvor vi kombinerer Mangor & Nagels stærke, lokale forankring med AARTs erfaring indenfor bæredygtighed – og sammen står endnu stærkere i forhold til at løfte arkitekturen og forløse Hvidovre Kommunes visioner for Præstemoseskolen.

Mangor & Nagel - en del af AART er totalrådgiver i teamet, mens vi vil stå for rådgivning om bæredygtighed. Herudover består teamet af NERD architects, DOMINIA Rådgivende Ingeniører og URBANlab nordic.

Praestemoseskolen 1 rev