Billund | 27.02.2025

Travbyen tager form - en visionær og ressourcebevidst bydel

Visionerne for AARTs bidrag til Travbyen i Billund tager form dag for dag. Rejsegildet markerer en stor milepæl i realiseringen af bydelen.

Sammen med Tegnestuen Reværk har AART designet det ene af de planlagte byggefelter i Travbyen. Området rummer både rækkehuse og etageboliger, byrum og udearealer, et fælleshus samt et lokalkontor - Byrumskontoret - der bliver hele bydelens sociale samlingspunkt.

”Det er fantastisk at se vores visioner for området tage form i Travbyen. Vores bygherre har høje ambitioner for at skabe en ressourcebevidst og fremsynet bydel. Den vision ses tydeligt i arkitekturen, hvor vi bl.a. arbejder med træbyggeri og genanvendelse. samtidig skaber området et oplevelsesrigt og legende boligmiljø, hvor den eksplorative leg og friluftslivet får de bedst mulige be­tingelser. Her dyrkes Travbyens store potentiale som rekreativ, legende og bæredygtig bydel - fra den enkelte bolig til de små og store fællesskaber, " fortæller Anders Tyrrestrup, stiftende partner og arkitekt.


Byggefelt 3 i Travbyen bliver blandt andet karakteriseret af:

  • Biogene byggematerialer og genanvendelse
    Bygningerne opføres bl.a. i træ og med biogen isolering. Det gennemgående fokus på at finde bæredygtige løsninger ses i alt fra valget af genanvendte vingetagsten på tagene til gulve udført af gamle vinduesrammer. Samtidig er det også planen at bruge genanvendte materialer i områdets udearealer.

  • Et stærkt fokus på leg, udeliv og natur
    Projektet skaber et oplevelsesrigt og legende boligmiljø, hvor den eksplorative leg og friluftslivet får de bedst mulige betingelser
  • Fællesskaber som bidrager til livskvaliteten
    Områdets lokalkontor og aktivitetshus bliver samlingspunkt for hele bydelen. Her kan beboerne tilvælge fællesskabet – både uformelt i hverdagen og til arrangementer.

Tak til vores ambitiøse bygherre KIRKBI og vores projektteam, som består af Reværk, Artelia, BOGL, Nordstern og ikke mindst de mange dygtige håndværkere.

Læs mere om vores arbejde med Travbyen her

AART web travbyen 2 AART web travbyen 3 AART web travbyen 6 AART web travbyen 7