Danmark | 21.04.2022
Nu starter opførelsen af fremtidens Aarhus BSS
Onsdag den 20. april blev første spadestik taget til opførelsen af det 37.000 kvadratmeter store nybygnings- og transformationsprojekt, der i fremtiden vil danne ramme om Aarhus BSS som en del af Universitetsbyen – det kommende byintegrerede campus på Aarhus Universitet. Fleksible studiemiljøer og bæredygtige løsninger kombineret med høje, arkitektoniske kvaliteter. Det bliver de bærende elementer i fremtidens Aarhus BSS, der kommer til at stå som et vartegn og samlingspunkt i Universitetsbyen.