Bjerringbro | 29.01.2025

Nu opføres nyt globalt Grundfos HQ - her er visionerne for projektet

Opførelsen af det fremtidige globale Grundfos HQ i Bjerringbro er skudt i gang - et visionært byggeri, som aktivt skal understøtte Grundfos' visioner og fremtidige udvikling.


Grundfos har nu igangsat opførelsen af et nyt globalt hovedsæde, der skal ligge i relation til virksomhedens øvrige faciliteter i Bjerringbro.
Visionen for det fremtidige globale Grundfos HQ er at skabe en ikonisk bygning, som bliver omdrejningspunktet for Grundfos’ aktiviteter, og som både i form og funktion skal understøtte virksomhedens helt særlige historie og identitet.

Det nye globale hovedkvarter er resultatet af et meningsfuldt og tæt samarbejde med Grundfos, hvor vi har arbejdet på at omsætte virksomhedens visioner og strategi til visionær og fremsynet arkitektur, som aktivt vil bidrage til Grundfos’ fremtidige udvikling.
Bygningen bliver et levende og stimulerende økosystem, hvor et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø skal understøtte trivsel, kreativitet, innovation, produktivitet og samarbejde for Grundfos’ medarbejdere.

Tilmed har både bygningen og det omkringliggende landskab et stærkt fokus på bæredygtighed, innovation og biodiversitet – bl.a. opføres hovedkvarteret i træ og med en meget ambitiøs strategi for vandhåndtering i og omkring bygningen.

Projektet skal realiseres i tæt samarbejde med MT Højgaard og NIRAS, og de første Grundfos-medarbejdere forventes at flytte ind i 2027.

Atrium og cafe small Birdeye small Gardhave small Parken small PDJ vej small