Første spadestik til voksenpsykiatrien på Nyt OUH
Mandag den 15. august blev første spadestik taget til opførelsen af voksenpsykiatrien på det nye Odense Universitetshospital (Nyt OUH), der i fremtiden skal danne ramme for et trygt og innovativt behandlingsmiljø i Region Syddanmark.
Vi står bag den af psykiatriske del af projektet sammen med A. Enggaard i spidsen, samt Niras og Sundhedslandskab. Psykiatrien omfatter 20.000 kvadratmeter, der blandt andet inkluderer otte sengeafsnit med i alt 142 senge, telepsykiatrisk center samt forskning og administration. Med sine lyse og rekreative rammer skal den nye afdeling skabe tryghed og udgøre et fast holdepunkt i hverdagen for en sårbar gruppe af mennesker med mange forskellige udgangspunkter og skæbner.