Debatindlæg: LCA'ens korte tidsperspektiv og fokus på CO2 risikerer at skade landskabsprojekters bæredygtighed
Dette debatindlæg er bragt i dagens udgave af Politiken Byrummonitor. Indlægget er skrevet af Jens Kinch, som er associeret og faglig leder af Byrum og Landskab i AART.
De kommende LCA-krav til landskabsprojekter bliver inden for få år et krav til alle os, som arbejder med design og udvikling af byrum og landskabsprojekter. Et øget fokus på bæredygtighed er selvsagt godt, men med LCA-beregningerne kommer også en risiko for, at vi enøjet kommer til at betragte materialers CO2-udledning uden blik for det brede perspektiv på bæredygtighed. Det er derfor afgørende, at både rådgivere og bygherrer i anlægs- og byggebranchen søger at vurdere landskabsprojekters samlede effekt på bæredygtighed i et bredt perspektiv. Helt konkret bør vurderingen af materialernes CO2-udledning indgå i en samlet vurdering, der også omfatter deres biodiversitetsfremmende egenskaber, deres evne til at lade regnvand nedsive lokalt samt en række andre faktorer.
Hvis vi udelukkende fokuserer på LCA i et CO2-perspektiv, bliver det en unuanceret sandhed at sige, at noget er bæredygtigt. Ved i stedet at arbejde med et helhedsorienteret blik på landskabsprojekters bæredygtighed mener jeg, at vi vil opnå en større værdiskabelse i det enkelte projekt – både i et bredt miljømæssigt perspektiv, men også socialt og økonomisk.
50 års-perspektivet skader
I snakken om livscyklusvurderinger i landskabsprojekter synes der at være en uoverensstemmelse mellem det tidsperspektiv, vi har, når vi udvikler byer og landskabsprojekter, og det tidsperspektiv, vi har, når vi arbejder med LCA. LCA arbejder med en relativt kort referenceperiode på 50 år for en livscyklusvurdering. Set fra min stol bør materialer og projekter betragtes på længere sigt, for ofte vil de materialer, som i en LCA-vurdering performer godt, ikke være dem, som performer bedst i et længere perspektiv. Ved udelukkende at fokusere på CO2-udledning risikerer vi dermed at skabe projekter, som på papiret kun er bæredygtige i et kort tidsperspektiv. Samtidig misser vi de langsigtede potentialer.
LCA dumper natursten – selv om de er bedre
I AART udvikler vi aktuelt et nyt værktøj, som anskueliggør flere facetter af bæredygtighed samtidig, og som kan bruges til at vurdere og sammenholde forskellige belægningstyper til landskabsprojekter – et værktøj som på let kommunikerbar vis sammenstiller CO2-udledning, biofaktor og afvandingskoefficient på materialer. Værktøjet gør det tilmed muligt at tage højde for en længere referenceperiode end LCA’ens. Værktøjet viser os, at vi ofte ender ud med et andet resultat, når vi lægger et længere og mere helhedsorienteret blik på projektet, end når vi udelukkende har øjnene rettet mod CO2-udledningen.
Til eksempel kan vi se, at genanvendte natursten i standardformater – for eksempel chaussesten og brosten – performer enormt godt i en samlet bæredygtighedsvurdering, der tager højde for både CO2-udledning, biofaktor og afvandingskoefficient. Hvis vi tilmed udvider referenceperioden til for eksempel 100 år, er resultaterne endnu bedre set i forhold til mere konventionelle materialer som asfalt og betonsten. Omvendt vil naturstenene hurtigt ’dumpe’, hvis vi udelukkende fokuserer på LCA’en – og heri ligger risikoen for at misse de langsigtede potentialer.
Med tiden vil vi, ved at bruge et materiale som for eksempel genanvendte chaussesten sat i ubundne bærelag, opnå en større miljømæssig, økonomisk og social værdiskabelse. Natursten får med tiden bedre tilgængelighedsegenskaber, stiger i værdi ved bortskaffelse og bliver smukkere, jo mere de bruges.
Bygherrer, stil nuancerede bæredygtighedskrav
Når vi som rådgivere udvikler nye projekter, hænder det, at vi alene kommer til at arbejde ud fra de krav, som stilles i opdraget – lidt groft sagt svarer vi på det, vi bliver spurgt om. Derfor ligger der en vigtig fællesopgave for bygherrer og bygherrerådgivere i at formulere bæredygtighedsvisioner, der ikke udelukkende fokuserer på CO2, men som anlægger en helhedsbetragtning på alle bæredygtighedsparametre samlet.
Tager vi LCA-skyklapper på, risikerer vi kun at se den bold, der ligger foran os.
For os som rådgivere ligger den vigtigste opgave i at kunne redegøre for projekternes samlede bæredygtighedseffekt med afsæt i kvalificeret, afprøvet og evidensbaseret viden på området. Vi skal selvsagt imødekomme krav og standarder – og i forlængelse heraf anlægge et helhedsorienteret perspektiv, så vi kan udfolde den samlede landskabsarkitektoniske effekt og værdiskabelse.
Det skylder vi os selv, vores bygherrer, vores brugere og vores verden. Vi skal have øje på bolden – og på hele banen.