Effektfulde transformationer
Med afsæt i en helhedsorienteret tilgang og vores mere end 20 års erfaring rådgiver AART bygherrer over hele Skandinavien om, hvordan eksisterende bygninger og bydele kan bevares og revitaliseres for igen at skabe værdi i mange år frem.
Vi transformerer alt fra hele bydele og kulturmiljøer til enkeltstående bygninger, og rådgiver om forskellige grader af transformation – fra renovering og bevaring til revitalisering og omdannelser. Vi tilbyder et tværfagligt team af specialister indenfor bl.a. effekt, bæredygtighed, miljø, kulturarv, byggeteknik og indretning og bringer altid de rette kompetencer i spil med henblik på at sikre størst mulig langsigtet værdi – socialt, miljømæssigt og dermed økonomisk.


Krydsfeltet mellem nyt og gammelt
Genbrug af den eksisterende bygningsmasse er én af de vigtigste parametre at fokusere på for at få byggeriet i mål med den nødvendige grønne omstilling. De mest bæredygtige bygninger er dem, som allerede er bygget og derfor er det afgørende, at både bygherrer og rådgivere øger den fælles bevidsthed om værdien af det eksisterende - ikke mindst, hvordan vi gennem bevaring, omdannelse og optimering kan genbruge ressourcer og bringe bygninger og bydele med videre ind i fremtiden på en levende, relevant og meningsfuld måde.
Vi forstår den komplekse enhed, som en historisk bygning udgør og vores afsæt er altid den enkelte bygnings styrker og kendetegn, hvor vi arbejder indgående med at bibeholde atmosfære, stemninger, dybde og historiske lag samtidig med, at vi tænker de langtidsholdbare funktioner og kvaliteter ind.
Med en helhedsorienteret og respektfuld tilgang, der balancerer fortiden med fremtiden, transformerer vi bygninger og kulturmiljøer, så de imødekommer nutidige behov og krav fra brugere og samfund.Anders Tyrrestrup | Partner og medstifter af AART
