Bolig
I mere end 20 år har vi rådgivet om at udvikle boliger til den private og almene sektor i hele Skandinavien. Rådgivning, hvor vi har omsat samfundstendenser til moderne og bæredygtige boformer forankret i den lokale byggeskik. Blandt meget andet har vi i Aarhus skabt det terrasserende Nicolinehus, i Ringkøbing fremtidens seniorbofællesskab og i Stavanger et af Europas største træbyggerier, som i 2014 blev kåret til verdens bedste boligbyggeri af World Architecture News.
Vi har stor erfaring med at skabe sunde og socialt stimulerende bygninger, som er gennemtænkt til mindste detalje. Ikke kun i forhold til traditionelle parametre som indeklima, daglysforhold og materialekvalitet, men også i forhold til oplevelsen af fællesskab. Som en del af vores AART DNA arbejder vi nemlig fokuseret med at forandre og forbedre, hvordan unge, familier og seniorer bor, så nye møder opstår på tværs af generationer og sociale skel.


