Helhedsplaner
Vi tilbyder vores kunder specialiseret arkitektrådgivning indenfor alle faser af almene helhedsplaner, hvor vi hjælper med at udvikle, konkretisere og gennemføre projekterne - fra de indledende visioner til færdigt projekt.
Vi hjælper med at analysere og vurdere den enkelte bebyggelse i bred kvalitativ forstand – miljømæssigt, socialt, arkitektonisk og byggeteknisk, men også i samspillet med omgivelserne og boligprofilen ift. potentielle fremtidige lejere.
Således skaber vi et stærkt, fremtidssikret grundlag og en vision for det enkelte projekt med henblik på at opnå den størst mulige værdiskabelse - både den enkelte beboer, boligforeningen og den for omkringliggende by. Vi arbejder altid med at bringe kvalitet ind i projektet som helhed – i overgangen fra byen til det omkringliggende landskab, de enkelte byrum samt ankomsten til og indretningen af den enkelte bolig.
Vi varetager herefter projekteringen af hele projektet samt dialogen med både Landsbyggefonden, projektteamet, myndighederne, nærmiljøet og ikke mindst beboerne. Sidst, men ikke mindst, sørger vi for, at projekternes visioner bliver ført ud i livet og bringer forskellige fagligheder i spil indenfor bl.a. landskabsarkitektur, antropologi, bygningsarkitektur mv. når det giver mening og skaber værdi. Vi udarbejder tilmed budgetter og grundlag for Skema A samt opfølgning på dette ved Skema B og C.
