
Beboerinvolvering
Almene boliger er mere end bare et sted at bo – det er hjem for over én million danskere. Når vi gennemfører almene renoveringer, er det derfor med en ydmyg tilgang til, at vi arbejder i det enkelte menneskes private hjem, og at et renoveringsprojekt kan betyde store omvæltninger for den enkelte beboer. De almene boligorganisationer i Danmark er kendetegnet ved et veludviklet og velfungerende beboerdemokrati, hvor beslutninger træffes i fællesskab. Vi tilbyder mange års erfaring med at udvikle og gennemføre renoveringsprojekter i tæt samarbejde med boligorganisationernes bygge- og beboerudvalg, hvor vi sætter en ære i at opbygge tillidsfulde relationer og kommunikere i øjenhøjde med alle de involverede parter.
Til at sikre et fælles værdigrundlag og retningen i det enkelte projekt kan vi anvende vores strategiske værktøj Effektkompasset™, som sikrer, at fælles mål og succeskriterier bringes fra vision til færdigt projekt.
