Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Effektcase | VUC Syd

Løfter skoletrætte unge tilbage i uddannelse

Effekten af uddannelsescentret

  • 53
    procent flere unge har uddannelsescentret tiltrukket
  • 200
    procent flere unge læser videre efter endt VUC
  • 60.000.000
    kroner giver det i gevinst for statskassen hvert år

VUC Syds uddannelsescenter i Haderslev har tiltrukket markant flere kursister, reduceret frafaldet og givet endnu flere mod på at læse videre efter endt VUC. Det har givet skoletrætte unge endnu en ny chance. Det har løftet dem fra understøttelse ind i uddannelsessystemet og givet dem modet og evnerne til at læse videre på universitet, teknisk skole eller lignende.

Skaber markant værdi for samfundet

Faktisk læser hele 200 procent flere unge videre. Det svarer til en stigning på mere end 1000 unge hvert år. Og hvis blot hver tredje løftes fra understøttelse til beskæftigelse, så vil det skabe en estimeret, årlig merværdi på mere end 60 millioner kroner på de offentlige finanser. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil uddannelsescentret således have betalt sig selv tilbage på blot tre år.

69 006 VUC Haderslev 031 H
Vi havde regnet med gode resultater, men at de er så flotte, det overrasker os.
Udviklingsleder på VUC Syd

Udfordrer den vante tanke om en skole

Alt dette er blevet muligt ved at indleve sig i de unges livssituation og møde dem på deres præmisser. Resultatet er et nyt og anderledes uddannelsescenter, der udfordrer den vante tanke om en skole bygget op omkring faste klasselokaler. I stedet fremstår uddannelsescentret som et åbent og fuldt ud digitalt læringsmiljø bundet sammen af et lyst atrium og forskellige undervisningszoner.

VUC 24 aart architects JML low

Fra DR til BBC

Uddannelsescentret har med sit succesfulde, innovative læringsmiljø vakt stor interesse. Forhenværende statsminister Helle Thorning Schmidt har besøgt uddannelsescentret, og det er blevet omtalt i danske og internationale medier – fra DR til BBC. Alene i Danmark er det blevet omtalt mere end 1600 gange i medierne siden indvielsen i 2013. Det er således blandt landets mest omtalte uddannelsescentre – og det mest omtalte af de i alt 30 VUC-uddannelsescentre.

VUC 16 aart architects JML low

Kilder

Årsopgørelser fra VUC Syd / Infomedia / Arbejderbevægelsens Erhvervsråd / Alexandra Instituttet, social survey af uddannelsescentret 2015

Vil du vide mere?

Johanne Mose Entwistle
Partner / Effektchef / Antropolog
Aarhus
jme@aart.dk
+45 22 50 78 40