Effektcase | Møltrup Optagelseshjem
Social øvebane giver hjemløse mod til at vende tilbage til samfundet
I 2022 var der....
-
5.789hjemløse i Danmark, hvoraf tre ud af fire er mænd.
Når mennesker bliver hjemløse, får de ofte svært ved at passe et arbejde eller forsørge sig selv. Det har ikke alene store omkostninger for det enkelte menneske og de pårørende – men også for samfundet. På Møltrup Optagelseshjem får hjemløse mænd støtte til at lægge alkohol og stoffer bag sig og opbygge kompetencer og mod til at vende tilbage til hverdagen og arbejdsmarkedet. For hver person, der kommer tilbage i arbejde, kan samfundet spare flere hundredetusinde kroner.
Ikke en almindelig herregård
Lidt uden for Herning ligger en hvidkalket herregård – stedet er Møltrup Optagelseshjem, som siden 1912 har fungeret som hjem og arbejdsfællesskab for mellem 250-300 hjemløse mænd om året. Mændene kommer fra alle aldersgrupper og livssituationer. Til fælles har de ønsket om at lægge alkohol og stoffer bag sig for at skabe en meningsfuld hverdag for sig selv og hinanden.
Arbejdet og fællesskabet på herregården har længe været dagens fælles holdepunkt for beboerne på Møltrup. Men når dagens arbejde er klaret, og der ikke er noget til at holde hænder og hovede beskæftiget, kan kedsomheden, ensomheden og trangen til gamle vaner snige sig ind. I januar 2022 blev et nyt livsrum, der består af multisale, aktivitetskøkken og et multiværksted, indviet på Møltrup Optagelseshjem.
Det nye livsrum viser, hvordan arkitekturen kan skabe grobund for den enkeltes tilknytning til samfundet og øge muligheden for at komme tilbage i beskæftigelse.
Forbedrer sociale kompetencer
Eksterne undersøgelser viser, at fællesskaber med fokus på idræt fungerer som en øvebane til at begå sig i sociale sammenhænge, (Idrættens Analyseinstitut, 2019).
Livsrummet på Møltrup Optagelseshjem viser, hvordan arkitekturen kan skabe trygge og inkluderende rammer, der bidrager til, at flere af beboerne får mod på at deltage i fællesskabet. Beboerne og personalet fremhæver, hvordan de multifunktionelle faciliteter, rum i forskellige skalaer og indskudte, trygge siddenichér har fået flere beboere - som ellers vil holde sig for sig selv - til at deltage i fritidsaktiviteterne. Dermed bidrager det nye livsrum til at skabe øgede deltagelsesmuligheder, som træner beboernes sociale færdigheder og kompetencer, og som også med tiden gør det lettere at indgå i fællesskaber udenfor Møltrup.
Når jeg er til et arrangement, så placerer jeg mig tit i nærheden af en udgang, så jeg har mulighed for at trække mig. Det fungerer udmærket. Dem, der har tegnet det, har tænkt på, at det er folk, der har udfordringer, og at der skal være mulighed for at trække sig tilbage og kunne komme hurtigt ud, hvis de gerne vil væk.Beboer
Mindsker ensomhed og risiko for tilbagefald
AARTs evaluering viser, at det nye livsrums arkitektur og fleksible funktioner bidrager til, at flere beboere deltager i fritidsaktiviteter og fællesskabet udenfor arbejdstid og langt oftere end før. Det har ifølge beboere og personale skabt et styrket fællesskab, hvor færre føler sig ensomme og keder sig i fritiden - en effekt, som også kan afværge, at beboerne falder tilbage i misbrug.
Når man nu har været på arbejde og mødes hernede og laver nogle aktiviteter, der er noget sjov og hygge, og vi griner, tager pis på hinanden – så skal man ikke tænke på arbejde. Det er sundt.Beboer
Større tilknytning til lokalsamfundet
Før udvidelsen af Møltrup Optagelseshjem oplevede flere beboere, at det var en udfordring at forlade de trygge rammer på herregården for at deltage i fritidsaktiviteter i lokalsamfundet. Udover at det nye livsrum øger beboernes deltagelse i fritidsfællesskabet, har det også skabt en større tilknytning til resten af lokalområdet. Med sine store vinduer og mange tilbud som fx foredrag, koncerter og sommerfest, kommer flere lokale nu på besøg på Møltrup Optagelseshjem. Her får de et indblik i dagligdagen i det nye livsrum og kommer i kontakt med beboerne. Forskning peger på, at udfordringer med at få socialt udsatte i arbejde kan skyldes, at arbejdsmarkedet kun i begrænset grad efterspørger denne gruppes arbejdskraft (VIVE, 2017). Den øgede deltagelse i arrangementer af både beboere og lokale borgere er med til at få omverdenen til at se potentialet i beboerne ift. fx at komme i arbejde.
Det betyder, at det omkringliggende erhvervsliv og folk, som er i lokalsamfundet, bliver inviteret ind og ser og møder vores mænd nu. Jeg tænker, at hvis de har nogle fordomme, så får de vendt dem på hovedet, og tænker ”okay, de har en del ressourcer mange af dem”, og ser, at de godt kan bruge dem i deres virksomhed til et eller andet.”Personale
Hver person, der kommer tilbage i arbejde, kan potentielt spare samfundet udgifter på 223.000-339.000 DKK pr. person om året.
Styrker beboernes mulighed for beskæftigelse
At styrke beboernes mestring af fritid, sociale kompetencer og interaktion med omverdenen giver ikke kun mening for beboerne. Det giver også mening for samfundet. Forskning viser, at socialt udsatte borgeres deltagelse i sociale, kreative eller fysiske aktiviteter kan fungere som en social øvebane til at blive parate til at gå videre i et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb, (VIVE, 2021). Det kan potentielt spare samfundet udgifter til understøttelse på mellem 223.000-339.000 DKK pr. person om året. Samtidig kan meningsfuld beskæftigelse for den enkelte medvirke til, at færre falder tilbage i misbrug, (VIVE, 2021).
Vil du vide mere?
Læs mere om effekten af det nye livsrum på Møltrup Optagelseshjems i den fulde evaluering eller kontakt vores Effektteam for at høre mere.
Kilder
AART Effektteam, Antropologisk feltstudie med kvalitative interviews og observationer, 2021-22.
Idrættens Analyseinstitut, 2019: Idræt for socialt udsatte – et blik på udøverne
VIVE, 2017: Fællesskabsmålingen - En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark
VIVE, 2018: Inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper i samskabende arenaer
VIVE, 2021: Sociale tilbuds arbejde med temaet uddannelse og beskæftigelse
VIVE, 2021: Kortlægning af god kvalitet i praksis i bostøtten
VIVE, 2022: Hjemløshed i Danmark 2022 – en national kortlægning