Effektcase | Strandbakkehuset
Skaber forudsætninger for liv, leg og lindring
Forskning i sundhedsbyggerier viser, at når arkitekturen danner gode rammer for tryghed, så forbedres forudsætningerne for lindring og helbredelse. Strandbakkehuset i Rønde, er det første nybyggede børne- og ungehospice i Danmark og er blevet et livsvigtigt hjem for børn og familier i en sårbar livssituation. Effektteamets research, viden og feltstudier har dannet et afgørende grundlag for valget af arkitektoniske virkemidler i Strandbakkehuset; fra de indledende faser til byggeriets færdiggørelse og nu, hvor projektet er genbesøgt og evalueret.
Lindrende arkitektur
Strandbakkehuset i Rønde er et børne- og ungehospice, der er forbundet til voksenhospicet Hospice Djursland. Her er der plads til fire familier ad gangen, og huset har også to gæsteboliger til pårørende. Liv, leg og lindring er Strandbakkehusets mantra og kernevisioner, og de tre ord har ageret centrale nøgleord for processen før, under og efter byggeriet. Særligt lindring er en vigtig del.
Det gennemgående materiale i Strandbakkehuset er egetræ, og det har været afgørende for stedets lindrende karakter og oplevelsen af et ikke-institutionelt miljø. Brugen af egetræ i Strandbakkehuset har også skabt et organisk udtryk og en bedre sammenhæng mellem det ydre og det indre.
Strandbakkehuset befinder sig med udsigt til offentlig skov, og der er adgang og udsigt til naturen i næsten alle rum. Det sikrer, at naturen gavner patienterne uanset, hvilken tilstand man er i, om man ligger ned, er siddende eller kan bevæge sig ud af huset eller ej. Udenfor findes der gangbroer i skovområdet, som er kørestoleegnede, så alle har mulighed for ikke blot at kigge ud på naturen, men rent faktisk også at opholde sig i den. Dette har stor betydning for både familierne og personalets trivsel, fordi naturen har en lindrende og terapeutisk virkning.
Effekt
- Forskning peger på, at naturen har en lindrende og helende effekt på mennesket. Det gælder både naturen som et sted, man kan opholde sig eller blot det, at være visuelt forbundet til naturen gennem udsigt
Det har kæmpe betydning, altså det her med naturen, og forholdet mellem inde og ude. Og det, at man kan sidde inde og få træerne lige ind på stuerne, det synes jeg virkelig er løst godt, for det gør, at man har en virkelig god udsigt for stort set alle.Sygeplejerske
Hjemlighed og privathed
I Strandbakkehuset er hjemlighed og privathed vigtigt for familierne, fordi de er i en situation, hvor der er et øget behov for ro, tid til refleksion og at bearbejde sorg uden at skulle forholde sig til andre. Hver familie har udover en patientstue også deres egen private enhed og tilhørende privat indgang, der udelukkende er forbeholdt familien. Den tydelige opdeling mellem patientstue og familiebolig har stor betydning for familiernes oplevelse af hjemlighed, fordi den er med til at opretholde handlinger, der forbindes med hverdag og normalitet. Personalet har ærinder med patienten på patientstuen og træder ikke ind i familiernes bolig, medmindre de inviteres ind – også selvom skydedøren mellem patientstuen og familieboligen oftest står åben.
I alrummet tilbereder og spiser familierne deres måltider. Hver familie har deres egen skuffe i køkkenet og i køleskabet. At kunne fylde et køleskab med mad, man selv har valgt, er et vigtigt aspekt i familiernes tilknytning til Strandbakkehuset, fordi det får dem til at føle sig hjemme.
Mange af de familier, som flytter ind i Strandbakkehuset, har været indlagt på sygehuse i lange perioder og har dermed ikke været i kontakt med det hverdagslige i lang tid. Derfor har det stor værdi for dem, at Strandbakkehuset opleves som hjemligt, og at faciliteterne indbyder til, at de kan opretholde handlinger, der forbindes med hverdag og normalitet. Samtidig virker det stressnedsættende at have egen bolig, hvor man har mulighed for at trække sig tilbage og stadig bevare nærheden til deres barn.
Relationer og fællesskab er også en vigtig forudsætning for oplevelsen af hjemlighed. Her er alrummet og hjerterummet vigtige for at modvirke en oplevelse af isolation på stuen. De to fællesrum er med til at øge normalitet og forbindelse til livet uden for boligen.
For os er det helt fantastisk, at vi kan få fred og ro på vores eget værelse uden, at der pludselig kommer personale bragende ind, som på sygehuset. Det er godt for mig som mor, det er godt for mit syge barn, men det er også godt for vores andet barn, der godt kan have brug for at trække sig væk fra det virvar, vi lever i.- Mor til patient
Åbent og tilgængeligt kontormiljø
I Strandbakkehuset har man arbejdet med synlighed for at skabe en god kontakt mellem familier og personale. Personalekontoret er det første, man møder, når man træder ind i bygningen. Kontoret er placeret i tæt og visuel forbindelse med både hovedindgangen, hjerterummet og bygningens to øvrige niveauer, så der er god kontakt mellem familierne og personalet. I modsætning til sygehuse er personalet i Strandbakkehuset ikke gemt væk bag en dør eller et glasparti men er derimod lettilgængelige og synlige for brugerne. For familierne opleves det trygt, men det beskrives også som udfordrende for personalet, når de skal koncentrere sig om deres arbejde. Enten fordi der er støj fra hjerterummet eller fra henvendelser, der bidrager til en oplevelse af, at de er ”på” hele tiden.
Familierne er så vant til, at de skal hen og banke på en dør for at få kontakt til medarbejderne. Det er ikke optimalt, overhovedet. Det skaber afstand. Vi har det åbent herovre, og det har vi faktisk rigtig god erfaring med – også med de ulemper, der følger med. Jeg har hørt familier sige, at de føler, at her bliver man taget i mod med åbne arme og nærvær. (…). Der, hvor udfordringen har været, er, at langt de fleste medarbejdere kommer inde fra hospitalet og inde fra en hospitalskultur, hvor de ikke vant til det her åbne miljø. De vant til, at kunne trække ind bagved og lukke døren og så snakke om alt det, der skal snakkes om og derfor kan have den kommunikation, de vil.Hospiceleder
Kom bag effektcasen
Effektcasen bygger på en evaluering gennemført af vores effektteam i 2023, hvor der indledningsvis er udført en arkitektonisk analyse af Strandbakkehusets arkitektur, design og materialitet. Analysen er suppleret med perspektiver fra interview med arkitekterne bag Strandbakkehuset. Der er udført 13 semistrukturerede interviews. Heriblandt med tre mødre til indlagte børn på 10 mdr., 16 år og 30 år. fem fra personalet, to fra ledelsen og to arkitekter fra AART. Observationer fandt sted over syv dage primært i dagtimerne mellem kl. 9-18.
I Strandbakkehuset har research, viden og feltstudier dannet et afgørende grundlag for valget af arkitektoniske virkemidler. Fra de indledende faser, til byggeriets færdiggørelse og frem til husets genbesøg og evaluering. Med udgangspunkt i Effektkompasset har genbesøget af Strandbakkehuset undersøgt, hvorvidt og hvordan intentionerne for stedet er indfriet i brugernes oplevelser og handlinger.
