Effektcase | Seniorbofællesskabet Havtorn
Arkitekturen understøtter fællesskaber
En af de helt store mentale helbredsproblemer i Danmark er ensomhed og især blandt voksne. Faktisk føler næsten 600.000 danskere over 16 år sig svært ensomme. Meget forskning tyder på, at nøglen til at bekæmpe ensomhed og skabe bedre liv er fællesskaber. Her kan arkitekturen være med til at styrke fællesskabet. I seniorbofællesskabet Havtorn i Ringkøbing tager arkitekturen udgangspunkt i forskellige fællesskaber ved at integrere boliger og fællesområder med hinanden, så spontane møder er en helt naturlig del af beboernes hverdag. Fællesskabet bidrager for beboerne til en følelse af at høre hjemme og være tryg i Havtorn.
Spontane møder skaber hverdagsfællesskaber
I Havtorn er der gode muligheder for hverdagsfællesskaber. Bofællesskabet Havtorn består af tre bygninger og et orangeri, hvori hver bygning har integreret fællesfaciliteter. Disponeringen af bygningerne, med visuel kontakt og orientering mod en fælles midte og en række delefaciliteter, understøtter hverdagsfællesskabet, så der opstår uformelle møder i dagligdagen. I bofællesskabets fælleshus mødes beboerne både spontant og planlagt f.eks. ved fællesspisning om fredagen.
Jeg er aldrig ensom, men jeg kan godt føle mig alene. Derfor elsker jeg en hverdag fyldt med fællesskab. Bare det der med, at man har nogen at spise med, og man har nogen at hygge sig med.- Beboer
Natur og udefaciliteter skaber interessefællesskaber
Et andet vigtigt fællesskab er interessefællesskabet. I Havtorns fælleshus med køkken og stue mødes man f.eks. til madlavning og samvær. Mellem og omkring de tre bygninger i seniorbofælleskabet er naturen inddraget som en central del af fællesskabet, hvor beboerne særligt i sommerhalvåret anvender naturen og orangeriet til at dyrke fælles interesser. Bygningernes disponering og transparens med ind- og udkig til orangeriet og området imellem bygningerne understøtter fællesskabet, og det er nemt at opsøge hinanden. Man taler om naturen, går ture i naturen og mødes om dyrkning i orangeriet.
Havtorn har et lavt beboerantal, hvilket har både fordele og ulemper. Det lave beboerantal gør det nemt at lave aktiviteter, hvor samtlige beboer deltager. Men det gør også, at det kan være sværere at udfolde interessefællesskaber, der både kræver initiativtagere og beboere med fælles interesser.
Mit yndlingssted er her i fælleshuset og drivhuset. De fungerer særlig godt, fordi der er plads til at hygge og lave ting sammen. Her får min tilgang til fællesskabet lov at leve.- Beboer
Privathed som forudsætning for fællesskabet
Trods arkitekturens store fokus på fællesskab giver boligerne i bofællesskabet også gode muligheder for privathed og særligt dem, som bor på 1. sal, oplever, at de kan trække sig fra fællesskabet efter behov. Boligernes egne terrasser giver mulighed for at sidde for sig selv samtidig med, at man kan været orienteret mod fællesskabet.
Ønsket om en fremtidssikret bolig
Beboerne i Havtorn er glade for deres egen bolig. De værdsætter boligens kvalitet, udsigten til den omkringliggende natur samt lysindfaldet. Men beboergruppen i Havtorn er ældre end forventet, hvilket har sine udfordringer, fordi der er trapper i fælleshuset og i nogle af boligerne. Dette kan være en barriere, da boligen dermed ikke opleves som fremtidssikret.
Kom bag om effektcasen
Effektcasen bygger på en evalueringsrapport gennemført af vores effektteam fra 2021-2023, hvor der er foretaget besøg og interviews med beboerne. Undervejs i interviewene har beboerne udført en række øvelser, hvor de skulle vurdere hvad, der fungerer godt til fællesskabet og privatheden og hvor ofte, de bliver brugt. AARTs EffektkompasTM er anvendt som et gennemgående evalueringsværktøj.
