Effektcase | Bolig for Livet
Viser effekten af adfærd
I et helt år flyttede familien Simonsen ind som testfamilie i Bolig For Livet nord for Aarhus, der som verdens første Active House er skabt til at balancere et sundt indeklima med et overskud af energi. Antropologer fulgte familiens hverdag i huset, og det gav unikke, effektbaserede indsigter. For det viste sig, at en ting er beregninger på papiret, noget andet er virkeligheden. En virkelighed, hvor adfærden er afgørende for, hvor bæredygtigt arkitekturen reelt performer.
Adfærd er altafgørende
Byggeriet står for hele 39 procent af verdens energirelaterede CO2-udledning. Heraf stammer 11 procent fra produktion, nedrivning og transport af byggematerialer. De resterende 28 procent stammer fra selve driften af bygninger. Det vil sige, når vi varmer bygninger op, køler dem ned, laver mad, går i bad, tænder lys og, ja, lever vores liv. Vores adfærd er derfor den største knap, vi kan dreje på i den grønne omstilling, ikke alene af arkitekturen, men af samfundet. For at drive en reel, grøn omstilling er det med andre ord afgørende at forstå, hvordan vi lever i og med bygninger – og designe arkitekturen derefter.
Adfærden afviger fra papiret
Bolig For Livet har været ambitiøst fra starten. Målet om at få elmåleren til at løbe baglæns samtidig med at skabe et sundt indeklima har dog vist sig svært i virkeligheden. For på papiret ville huset bruge 15 kWh pr. kvadratmeter pr. år, men familien Simonsen viste sig at bruge det dobbelte. Det skyldes ikke mindst, at familiens adfærd afveg fra papirets beregninger. For eksempel åbnede de ofte vinduer på trods af den automatiske ventilation, ligesom de skruede rumtemperaturen 2-3 grader højere end set-temperaturen. En adfærd, der på papiret ikke var taget højde for, men som blev afgørende for husets reelle energiforbrug.
Nye behov opstår, mens andre forsvinder
Vores behov ændrer sig hele tiden. Nye opstår, mens andre forsvinder. Disse ændringer i vores adfærd har stor betydning for bygningers energiforbrug. For eksempel blev familien Simonsen sidst i testperioden forøget med en lillesøster. Det betød, at familien var mere hjemme end en gennemsnitlig dansk familie og derfor brugte mere varme og vand. Derudover droppede familien den automatiske sænkning af nattetemperaturen, da moderen stod op for at amme om natten. Begge er eksempler på, hvordan ændringer i behov kalder på større fleksibilitet i designet af bygninger, så de bedre favner forskellige brugsmønstre.
Sundt indeklima styrker livskvaliteten
Danskerne opholder sig i gennemsnit 80-90 procent af livet indendørs, hvor det ofte er fem gange så usundt at opholde sig sammenlignet med typiske udendørsarealer. I forlængelse heraf viser forskning, at et dårligt indeklima er afgørende for vores velvære og fysiske sundhed. Så simpel en ting som god udluftning kan løse mange indeklimaproblemer. Derfor måler Bolig For Livets integrerede sensorer varmen, luftfugtigheden og CO2 i alle rum. Facaden er derudover automatisk, tilpasser sig årstiden og trækker frisk luft ind, så det altid er behageligt at opholde sig i huset.
Vi har lige fra starten lagt mærke til, at luften i huset er god. Rummene er behagelige at opholde sig i på alle tidspunkter, fordi den varme luft suges ud, og indeklimaet justeres.Sverre Simonsen
Vil du vide mere?