Primo Bryn
Et åbent og multifunktionelt erhvervsbyggeri

Primo Bryn kommer til at ligge i Oslo-bydelen Bryn, hvor det i tillæg til Bertel O. Steens bilforretning vil rumme kontorer og formentlig boliger. Det vil således rumme en vifte af funktioner, samtidig med at det vil udnytte grundens smalle form og store terrænfald til at skabe et tæt samspil med den omgivende by.
Udnytter terrænfaldet
Det samlede byggeri vil bestå af tre bygninger beliggende på en base, så terrænfaldet udnyttes optimalt. Basens etager vil blive støbt i beton og rumme Bertel O. Steens bilforretning med adgang fra den sydlige side af grunden. Fra den nordlige side vil man ankomme til kontor- og boligfunktionerne, der med facader i tegl vil adskille sig udtryksmæssigt fra basen.

Åbner sig mod byen
Oslo Kommunes ønske om en grøn akse og flere forbindelser for både fodgængere, cyklister og bilister har været afgørende for designet af bygningerne. Ud fra nøje studier af grundens smalle form og store terrænfald er aksen placeret diagonalt og skabt som et samlende torv, så byggeriet vil åbne sig mod den omgivende by. Samtidig er byggeriet skabt, så det over tid kan ændres og tages i brug til andre funktioner.

Vores ambition er at skabe et moderne bilanlæg afstemt kommunens forventninger til den bymæssige udvikling af grunden og Bryn som bydel, og i tillæg her til større kontorvolumener og formentlig også boliger.Øivind Solbakken / Koncerndirektør Bertel O. Steen Eiendom AS
