Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Køge Kyst

Hylder havnens liv og historie

Beliggenhed
Køge
Bygherre
KPC
Arkitekt
AART
Koge Kyst AART 2 Low

Visionen har været ambitiøs fra begyndelsen: at skabe et boligbyggeri, der spiller sammen med omgivelserne og samtidig skiller sig ud fra mængden. For beliggende på Søndre Havn mellem strand, natur og havn med udsigt til både moderne boliger og den gamle middelalderby, rummer lokationen unikke muligheder for at skabe en boligkarré, der både hylder havnen og historien.

Fælles grobund

Ambitionen indfries blandt andet med hjælp fra en tænketank med eksperter i byliv og boligformer – heriblandt vores egne antropologer – som fra begyndelsen har givet input til designet af karréen, hvor der har været særlig fokus på kvalitet, bæredygtighed og fællesskaber. Dette har givet unikke indsigter, som har givet projektet en fælles grobund at bygge på, hvilket direkte afspejles i huset. For eksempel kommer ønsket om at genfinde havnens karakter til udtryk i den pakhusinspirerede arkitektur.

Koge Kyst AART 3 Low

Bæredygtigt certificeret arkitektur

Boligkarréen er designet til at indfri kravene til DGNB Guld.

Naboskab og fællesskab

Boligkarréen er skabt, så den kommer til smukt og enkelt med cirka 85 lejligheder fra 50 til 130 kvm. Den vil danne ramme for naboskab og fællesskab samtidig med at give plads til privatlivet. Det kommer blandt andet til udtryk i fælles faciliteter som en stor fælles tagterrasse, mens gårdrummene bliver indrettet med orangeri og varierende opholdsområder. Samtidig er der tænkt over, at arkitekturen skal invitere til ophold og små møder. For eksempel er svalegangene med vilje gjort tilpas store til, at de også kan bruges som opholdsarealer.

Koge Kyst Birdview AART Low

Vil du vide mere?

Nanna Flintholm
Group partner / Leder af AART+ / Arkitekt MAA
København
nfl@aart.dk
+45 41 96 35 42