Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Borregaard

Hovedkontor for Borregaard

Beliggenhed
Sarpsborg, Norge
Bygherre
Borregaard
Størrelse
3.200 kvm
Opdrag
Privat opdrag 2013
Status
Opført 2015
Arkitekt
AART
Borregaard AART Oslo web 04

Som et af verdens førende bioraffinaderier arbejder Borregaard strategisk med at dele og udvikle viden inden for bæredygtighed. Det nye hovedkontor i Sarpsborg er derfor designet ud fra tanken om, at idéer opstår, tanker brydes og viden udvikles i mødet mellem mennesker.

Designet til at dele og udvikle viden

Hovedkontoret huser Borregaards øverste ledelse samt 100 af virksomhedens i alt 1700 ansatte. Det er et hus designet til at dele og udvikle viden. Det oplever man, så snart man træder ind i foyeren, hvor et atrium åbner husets indre og skaber et socialt tyngdepunkt på tværs af etager og funktioner. Fra foyeren er der også frit kig til møderummene, der rejser sig som skulpturelle rumelementer klædt i træ og refererer til træet som Borregaards bæredygtige råmateriale.

Borregaard AART Oslo web 05
Borregaard AART Oslo web 01
Borregaard AART Oslo web 03

Energioptimerende løsninger er integreret i det arkitektoniske udtryk

For at undersøttte Borregaards bæredygtige brand bygger hovedkontoret på et holistisk princip, hvor energioptimerede løsninger er integreret i det samlede, arkitektoniske udtryk. Det har resulteret i en kompakt bygningskrop for at sikre et optimalt forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Det langstrakte atrium trækker desuden dagslyset dybt ned i huset og minimerer behovet for kunstig belysning, mens den pixellerede facadestruktur skaber et legende lysspil over dagen og året.

Borregaard AART Oslo web 09

Vil du vide mere?