Danmark | 16.04.2021
Leverer effektfulde input til EU Kommissionen
For nylig talte vores effektchef, Johanne Mose Entwistle, på konferencen 'EU’s 2050 Roadmap for Reducing Whole Life-cycle Carbon Emissions in Buildings’, som blev afholdt af EU Kommissionen. Her præsenterede hun, hvordan vi skaber både en social, miljømæssig og økonomisk effekt gennem en strategisk tilgang til arkitektur. Det gjorde hun på baggrund af nogle af vores mest effektfulde projekter som eksempelvis Bikuben Kollegiet i København, Musholm i Korsør og bydelen Nye nord for Aarhus, der alle viser arkitekturens vigtige rolle i ændring af adfærd og dermed i at skabe størst mulig bæredygtige effekt.
