Udvidelsen af Filmby Aarhus står færdig
Med en vision om at styrke filmbyens muligheder for at favne dagens digitale virksomheder og fostre morgendagens talenter vandt vi i 2015 opgaven om at udvide Filmby Aarhus. En vision, som vi nu har omsat til et 4.400 kvadratmeter kreativt kraftcenter for film- og medieproduktion samt et offentligt byrum, hvor borgere og besøgende i Aarhus kan udforske den digitale verdens mange muligheder, når Jesper Justs kæmpe videokunstværk indvies i 2021/2022. Med udvidelsen vil filmbyen således træde endnu tydeligere i karakter, ikke alene som Danmarks største klynge af digitale visuelle virksomheder, men også som en ny destination i Aahus.
Sammen med SLA, Rambøll og Kvorning har vi udvidet Filmby Aarhus med et 4.400 kvadratmeter kreativt kraftcenter for film- og medieproduktion. Derudover har vi tilføjet et hævet, offentligt byrum, hvor arkitektur og videokunst fra slutningen af 2021 vil give besøgende mulighed for at udforske den digitale, visuelle verdens mange muligheder. Med udvidelsen vil filmbyen således træde endnu tydeligere i karakter, ikke alene som Danmarks største klynge af digitale visuelle virksomheder, men også som en ny destination for borgere og besøgende i Aahus.