Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Danmark | 22.03.2022

Taler om bæredygtig transformation på Building Green

Vores stiftende partner Anders Tyrrestrup vil være blandt hovedtalerne på dette års Building Green konference i Aarhus, hvor han vil tale om, hvordan transformation og renovering kan skabe værdi langt ind I fremtiden.

Til konferencen, som løber af stablen den 15. og 16. juni på Centralværkstedet i Aarhus, vil Anders Tyrrestrup dele viden og erfaring om de mange bæredygtige effekter, som vores mange transformationsprojekter har medført. For når arkitekter restaurerer, transformerer eller renoverer, tages der ofte udgangspunkt i værdien i det, der allerede findes. Men i stedet for primært at fokusere på bevaring af fortiden, burde vi som arkitekter forsøge at afdække, udforske og digte videre på de værdifulde, fælles fortællinger, som findes i den eksisterende bygningsmasse. På denne måde vil vi ikke alene føre vores bygningsarv i fremtiden, men potentielt bevæge samfundet i en mere berigende og bæredygtig retning.

Læs mere og tilmeld dig gratis konferencen her