Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Sverige / 09.03.2020

Står bag nyt sygehus nær Göteborg

Sammen med Sweco står vi bag udviklingen af Kungälv Sygehus nord for Göteborg. Et sygehus, som vi udvider og ombygger med i alt 30.000 kvadratmeter, og hvor den første af to nye sengebygninger nu står færdig og er taget i brug.

I 2013 vandt vi konkurrencen om at udvide Kungälv Sygehus med en ny hovedindgang, en ny forbindelsesbygning, to nye sengebygninger samt en ombygning af eksisterende bygninger. Det gjorde vi ud fra visionen om at skabe et effektivt sygehus med menneskeligt nærvær for øje. En vision, som vi i dag har omsat til 280 ensengsstuer med udsigt til grønne omgivelser, så arkitekturen understøtter patienternes helbredelse, samtidig med at den nye forbindelsesbygning understøtter et enkelt og effektivt arbejdsflow for personalet. Det hele er gjort med respekt for det eksisterende sygehus fra 1960’erne og med høje, bæredygtige ambitioner, da det nye sygehus er designet til at indfri kravene til ’Environmental Building Gold’ certificering. I slutningen af 2020 forventes den anden sengebygning og den nye hovedindgang færdiggjort.

Læs mere om Kungälv Sygehus