Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores website | Læs mere

Norge | 04.04.2022

Prækvalificeret til konkurrence om stort udviklingsområde i Oslo

Vi er blandt de 16 ud af 118 teams, som er blevet prækvalificeret til konkurrencen om at tegne et af de sidste store urbane udviklingsområder i Oslo.

Udviklingsområdet kaldt Grønlikaia er centralt placeret ved fjorden i Oslo-bydelen Bjørvika. Med op imod 3.000 indbyggere og 3.000 arbejdspladser vil projektet dække næsten en tredjedel af hele området. En skala som vil have en betydelig effekt på udviklingen af den norske hovedstad. Af denne årsag ønsker Hav Eiendom AS og Oslo Havn med opdraget at tilføje en varieret by- og bygningsstruktur til Grønlaika, der vil skabe liv og sammenhæng mellem borgere og byen selv - alt sammen med visionen om at omdanne og udforme Grønlaika til en dynamisk og attraktiv lokation for fremtidens ”Fjord by”.

Sammen med landskabsarkitekterne fra edit! glæder vi os til at give vores bud på at omsætte denne vision til et stærkt arkitektonisk koncept. Tre hold er prækvalificeret til hvert af de fem delområder, der udgør Grønlikaias samlede udviklingsområde. Og vi er blandt de tre hold, der er prækvalificeret til at designe delområdet Buffersonen, som skal markere overgangen mellem by og fjord.

Læs hele nyheden (på norsk)

Oslo Bryggegata AART 07 Low