Danmark | 28.01.2022
Møltrup Optagelseshjem indvier multisal for hjemløse mænd
I går kunne vi fejre indvielsen af Møltrup Optagelseshjems nye multisal, som vi har udviklet i samarbejde med Realdania og CC. Contractor. Visionen bag multisalen er at give hjemmets hjemløse mænd et trygt sted, hvor de kan dyrke fritiden, lære nye færdigheder og indgå i det lokale fællesskab, så de på sigt får mod og overskud til at vende tilbage til samfundet. Projektet er støttet af Realdania, Herning Kommune, Støttefonden for Møltrup Optagelseshjem og flere private donationer.
