Første spadestik til Vrå Skole og Børnehus
Hjørring Kommune satte onsdag den 3. april spaden i jorden til det største egenfinansierede byggeri i kommunens historie, Vrå Skole og Børnehus.
Sammen med JaJa Architects har vi tegnet Vrå Skole og Børnehus, der kommer til at ligge i direkte forlængelse af Idrætscenter Vendsyssel. Skolen og børnehuset vil tilsammen rumme 10.000 kvadratmeter, og unikt for projektet er måden, hvorpå den omgivende skov vil blive bragt i spil som et karaktergivende element inde såvel som ude. Det er på den måde et projekt med høje bæredygtige ambitioner, hvorfor det også forventes at blive DGNB guld-certificeret. Vrå Skole og Børnehus forventes at stå færdig i 2021/2022, hvor skolen vil rumme 500-600 elever, mens Børnehuset vil rumme 170 børn i alderen 0-6 år.